Annonce
Ugeavisen Bramming

De lokale kandidater: Henrik er en af de nye borgerlige kandidater til byrådet

Henrik Hundebøl er ny kandidat for Nye Borgerlige til kommunalvalget. Han ser gerne, at byrådet opretter et decideret erhvervsudvalg i Esbjerg Kommune. Foto: Martin Wilde
Han hører helt klar til på den borgerlige fløj. Det har Henrik Hundebøl aldrig været i tvivl om. Men det er første gang, han stiller op til byrådet, og det sker for Nye Borgerlige.

Bramming: Det er en Bramming-dreng – også selv om han er fyldt 42 – der ikke har glemt, hvor han kommer fra. Godt nok var han væk fra byen i 10 år, men det er nu 12 år siden, han flyttede hjem igen til Bramming.

Hjem føler han også at være kommet – sådan politisk – efter han meldte sig ind i Nye Borgerlige. Han vaklede lidt mellem Det konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, så …

- Jeg læste partiprogrammerne, og valgte Nye Borgerlige. Det var partiets tilgang til den økonomiske politik og holdningen med mindre stat og mere borger, der appellerede til mig. Det gælder også skattepolitikken. Der er jo ikke meget tilbage af den sidste krone. Det er fair nok, vi betaler skat til velfærd, men når man skal betale mere end 50 procent af hver krone i skat, så stopper det. Og så synes jeg, Nye Borgerlige kom med en ny og radikal anden tilgang til politik, siger Henrik Hundebøl over en kop kaffe hjemme i køkkenet i villaen i Bramming.

Annonce

Sådan blev Henrik kandidat

Her leves livet sammen hustru, børn og to nysgerrige hunde. Nu mere end tidligere, da Henrik Hundebøl efter år med meget rejseaktivitet for arbejdspladsen, sidste år fik nyt job, som gør, at han kan være hjemme hver aften, være familiefar – og have tid til det politiske arbejde.

- Jeg har været politisk aktiv i mange år på sidelinjen. Jeg har rejst meget i mit job, så når jeg var hjemme, så prioriterede jeg familien. Efter jeg fik nyt arbejde sidste år med base i Esbjerg, var der tid til min interesse, så jeg kontaktede Nye Borgerliges lokalbestyrelse og sagde, at jeg gerne ville hjælpe. Det endte med, at de mente, jeg skulle være kandidat, fortæller Henrik Hundebøl.

Annonce

Siger det lige ud

- Min kone er sygeplejerske på et plejehjem. Hun taler meget om, at de mangler kvalificerede varme hænder. Der er det gået op for mig, hvor meget vi kan gøre lokalt. Det tror jeg, der er stemning for, at vi skal gøre, hvad vi kan lokalt. Det kan være, det skal finansieres ved at skære andre steder, for eksempel ved mellemledere i kommunen og på konsulenter. Selv om det sikkert ikke er populært at sige.

Blå bog

Henrik Hundebøl er 42 år.

Han er gift og familien har tre sammenbragte børn.

Han er uddannet industritekniker og siden maskinmester og arbejder i dag som afdelingschef hos Mærsk Drilling i Esbjerg.

Henrik Hundebøl er opvokset i Bramming, som 19-årig kom han i Søværnet og fik siden job på Grundfos i Bjerringbro. Efter ti år væk fra byen flyttede han retur til Bramming.

Henrik Hundebøl siger selv, han ikke går efter at vinde nogle popularitetspriser.

- Så skal jeg gå på kompromis med, hvad jeg mener. Men vi er blevet for administrativt tunge. Vi har brug for dem, der laver noget, og ikke dem, der flytter papir!

Han mener også, at langt flere af dem, der er på overførselsoverenskomster, skal i arbejde.

- Det gælder uanset hudfarve. Det skal være en lægefaglig vurdering, der afgør det, hvis man ikke kan arbejde. For folk, der ikke kan arbejde, skal ikke. Da jeg var ansat på Grundfos, havde virksomheden et flexværksted. Der var folk med alle slags begrænsninger, og jeg siger dig, de var stolte af deres job!

Annonce

Hele kommunen

Henrik Hundebøl har i sin valgkamp valgt at slå på, at han kommer fra Bramming. For han mener, der tales for meget udvikling i Esbjerg og for lidt om byerne uden om den store by.

- Hvis jeg bliver valgt ind i byrådet, så kommer der ingen udvikling i Esbjerg, uden oplandsbyerne tænkes med. Vi skal løse pladsproblemerne for erhvervslivet i Bramming. Ribe er den by i kommunen, der har flest turister, og så lægger man turistkontoret i Esbjerg. Det er forkert. Og vi skal blive meget bedre, til at tage lokalrådene med. Det er folk, som på frivillig basis lægger nogle timer og føler sig oversete og snydt. Der er ikke nogen, som kender lokalsamfundene bedre end dem, der bor i lokalsamfundet, siger Henrik Hundebøl.

Hvis jeg bliver valgt ind i byrådet, så kommer der ingen udvikling i Esbjerg, uden oplandsbyerne tænkes med. Vi skal løse pladsproblemerne for erhvervslivet i Bramming.

Henrik Hundebøl (NB)
Annonce

Hvis du kommer i byrådet

Når nu Henrik Hundebøl gerne vil de lokale samfund, ser han så sig selv mere som en lokal og geografisk orienteret kandidat, eller vil han følge partilinjen, hvis det bliver nødvendigt?

- I lokalpolitik skal man kunne arbejde på tværs. Jeg er mere til samarbejde end til den stramme partilinje.

Hvilket politisk udvalg vil du gerne være formand for, hvis du kommer i byrådet?

- Økonomiudvalget. Men det er jo borgmesteren, der er født formand der. Men ellers Plan & Miljø, såfremt vi ikke får gennemtrumfet et erhvervsudvalg igennem. Det er der, min primære interesse ligger.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

XL 1000 BPI-puder til Røde Kors

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

60 flethjerter gør Hunderup juleklar

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Det har du ikke set før: Et hæklet juletræ lyser op ved Baghuset

Ugeavisen Bramming

Så kom julen til Darum

Ugeavisen Bramming

Pakke-december på Solgården

Ugeavisen Bramming

Hvad er det: Komplementær hormonterapeut åbner egen klinik

Ugeavisen Bramming

Jytte flytter frisørstolen til Vejrup

Ugeavisen Bramming

Alt ved de gamle efter valget: I vores lokale bestyrelse har vi en snak om fornyelse

Ugeavisen Bramming

Marken med minderne gror til

Ugeavisen Bramming

Miklo og Matthæus var med til at vække julemanden

Ugeavisen Bramming

Trehjuleren var hovedperson

Ugeavisen Bramming

Kogte mad og vaskede tøj i vand fra Sneum å

Ugeavisen Bramming

Øllerne overhaler bilerne hos Verner i Vejrup

Ugeavisen Bramming

Dejlig musik!

Ugeavisen Bramming

EM-trøjerne var et kæmpehit

Ugeavisen Bramming

En berømt cykelrytter, en gangsterboss og nisser: Børnescenen har premiere på De vilde Ris

Ugeavisen Bramming

Karina prøver at masseproducere hendes enkle engle

Ugeavisen Bramming

Danmarks største nulevende jazznavn spiller i Bramming: Jesper Thilo giver torsdag aften prøver på sin humor og saxofon

Ugeavisen Bramming

Nisser huserer på banegården

Ugeavisen Bramming

5. klasse på Egekratskolen var bedst til at skabe bevægelse med teknologi

Ugeavisen Bramming

Mettes femte salon ligger i Bramming

Ugeavisen Bramming

”Nyt og gammelt” men alt er unikt

Ugeavisen Bramming

De personlige stemmetal

Annonce