Annonce
Ugeavisen Bramming

Den røde Dronning

Torben Kjær Andersen skriver denne uges klumme. Foto: Martin Wilde

Her ind under Jul har børn og barnlige sjæle mange muligheder for glade og opbyggelige historier og oplevelser, så hvad med, om vi lige ta’r et par af de mindre hyggelige? Og nej; jeg agter ikke at starte coronaføljetonen op her i Ugeavisen; den fylder tilstrækkeligt i snart sagt alle andre medier, inklusive evighedsfortællinger på Facebook om teststeder, kølængder og svartider.

Og så alligevel…

Men lad os nu bare rode lidt op i fortidsuhyggen først; så vender vi tilbage til nutiden til sidst.

Annonce

Massedød: For 200 millioner år siden uddøde tre fjerdedele af Jordens arter i løbet af en periode på 10-20.000 år, cirka det samme tidsrum, som der er mellem istiderne. Og ja, sådan én kommer med garanti igen, men lad nu det ligge. På den tid var Facebook ikke opfundet, men havde den været det, ville en eller anden nok have slået op med et varsel om, at det skyldes for megen klimagas i atmosfæren. Og de fleste ville nok have givet vedkommende ret; der var nemlig hektisk vulkansk aktivitet den gang, med voldsomme udslip af klimagasser og deraf følgende temperaturstigninger. Og først nu, 200 millioner år efter, er der seriøse tegn på, at en medvirkende årsag til den store uddøen skal findes i en voldsom stigning i mutationer forårsaget af en anden bestanddel af vulkanudslippene, nemlig kviksølv. Det er i hvert fald, hvad seniorforsker ved GEUS Sofie Lindström mener at have fundet ud af.

Og dét var i hvert fald ikke menneskets skyld.

De vilde kaniner: Det var derimod et katastrofalt forsøg i midten af det 19. århundrede på at øge biodiversiteten i Australien med syv kaniner. For hvad gjorde kaninerne? Ja, de gjorde, hvad kaniner nu er bedst til, og resultatet var ødelæggende jorderosion, forringet grundvandsfornyelse og drastiske fald i landbrugsproduktionen. Og i den australske økonomi.

Vær varsom, når du piller ved naturen.

Honningbien: Biodiversiteten har det ikke for godt i Danmark; insekterne hober sig tilsyneladende ikke op på bilens forrude i samme omfang som tidligere. Der er heller ingen vilde honningbier tilbage; varroamiden har taget dem.

Har vi uhygge nok? Lad os lige tage én til.

Søstjernerne: For en halv snes år siden døde millionvis af søstjerner ud for den nordamerikanske kyst af en virus. Over 80 procent af stjernerne døde, anslås det. Muligt, at nogle koraller har været glade, men alligevel…

Nu kunne vi jo så have skiftet til noget, som direkte vedrører vi mennesker og vores aktuelle situation. Men jeg vil ikke spilde min klummeplads på skrækfortællinger om den sorte pest, den spanske syge, kopper, aids, SARS, svine- og fugleinfluenza, for dem har I ganske givet hørt om til hudløshed, siden coronaen gjorde sit indtog.

Næ, lad os i stedet høre lidt positivt om de andre historier, hvis der da ér noget positivt.

Ja, Sofies mutationer kan vi ikke gøre så meget ved, men vi har dog lykkedes med at reducere vores udledning af kviksølv ganske meget og er i fuld gang med planer for klimagasserne.

Kaninerne fik en gang “omvendt antibiotika”-behandling, nemlig med en virus, myxoma, der tog livet af 80-90 procent af kræene.

Honningbierne får hjælp af biavlerne og måske får vi engang i fremtiden igen vilde honningbier.

Og søstjernerne? Ja, de udviklede på egen hånd resistens mod den virus, der hav angrebet dem.

Og meningen med disse små julefortællinger?

Ja, arters uddøen kan vi ikke gøre noget ved: enhver art, stor eller lille, vil på et eller andet tidspunkt uddø af rent statistiske årsager. Men vi kan gøre vores til ikke at fremskynde tidspunktet ved at agere fornuftigt i verden.

Sygdomme har historien masser af eksempler på, at vi kan bremse gennem forskning og adfærd. Ikke altid lige nemt og så hurtigt, som det kunne ønskes, men dog alligevel.

Men alle vore bestræbelser har kun en chance for at lykkes, hvis vi husker på, hvad Alice lærte af kapløbet med Den røde Dronning i “Bag Spejlet”: Somme tider må man løbe dobbelt så hurtigt for overhovedet at komme ud af stedet.

Som dengang en far svarede sin søn, da denne spurgte, hvorfor han ikke havde samme ar efter koppevaccination som faderen: “Det er fordi, vaccinationen virkede, min søn.”

Alle vore bestræbelser har kun en chance for at lykkes, hvis vi husker på, hvad Alice lærte af kapløbet med Den røde Dronning i “Bag Spejlet”: Somme tider må man løbe dobbelt så hurtigt for overhovedet at komme ud af stedet.

Annonce
Ugeavisen Bramming

Gnisten øjner afslutningressourcetung coronasmitte: - Vi har nogle jernladies, der har kæmpet igennem

Annonce
Ugeavisen Bramming

Brammings smittetal stiger fortsat

Annonce
Ugeavisen Bramming

Kom ned og se Brammings fortid: Ny udstillingegnsmuseet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hjemvendte Sara skal forsøge at sælge Vadehavet: - Det er jo fantastisk, at vi har så unik natur her i lille Danmark

Ugeavisen Bramming

Torben stoppede som lokalrådsformand efter hjerteoperation: Læser nu til præst som 73-årig

Ugeavisen Bramming

Friskolen får velgørende sandwich-besøg: - Alle er velkomne til at komme hernede og spise

Ugeavisen Bramming

Jonas Jeppesen dropper Sverige til fordel for Danmark

Ugeavisen Bramming

Hvem skal have Lions-priser for 2022?

Ugeavisen Bramming

Unge vil have mere gang i byen: Fantastisk at de kommer med ny energi og nye måder at tænke på

Ugeavisen Bramming

Jane åbner No. 18 – med nyt salgskoncept

Annonce