Annonce
Ugeavisen Bramming

Det sker på søndag: P1 sender gudstjeneste fra Bramming

Præst Mathias Secher Rom skal forestå gudstjenesten på søndag, når Danmarks Radio P1 sender direkte fra Bramming Frimenighed. Arkivfoto
Søndag formiddag sendes Danmarks Radios gudstjeneste på P1 direkte fra Bramming Frimenighed.

BRAMMING: Det sker kun sjældent, at der sendes en times landsdækkende radio fra Bramming. Men det sker på søndag, hvor Danmarks Radio sender gudstjeneste søndag formiddag på P1 mellem kl. 10.03 og 11. Det sker direkte fra lokalet Dragen på Sydvestjyllands Efterskole, som Bramming Frimenighed låner til at holde gudstjeneste i ved særlige lejligheder – og således også på søndag.

En helt almindelig gudstjeneste i frimenigheden bliver det dog ikke. Netop fordi DR P1 kommer på besøg – og fordi der er smittefare med covid-19 virus, er der nogle begrænsninger for, hvor mange der må deltage – og hvor længe gudstjenesten må vare.

Annonce

Hør det i radioen

- Vi har været nødt til at tænke noget ud af boksen. Planen var bare at transmittere en almindelig gudstjeneste, men efter jul må gudstjenester kun vare en halv time, og DR’s sendeplan siger, at transmissionen varer en hel time. Og sendeplanerne laver man ikke bare lige om på, siger Mathias Secher Rom, som er den ene af to præster i Bramming Frimenighed og den præst, der skal forestå gudstjenesten på søndag.


Vi har været nødt til at tænke noget ud af boksen. Planen var bare at transmittere en almindelig gudstjeneste, men efter jul må gudstjenester kun vare en halv time, og DR’s sendeplan siger, at transmissionen varer en hel time. Og sendeplanerne laver man ikke bare lige om på.

Mathias Secher Rom, præst


- Så menigheden bliver bedt om at blive hjemme. Der er kun plads til DR’s folk og dem, der er involveret i gudstjenesten. For at kunne holde god afstand, holder vi gudstjenesten i lokalet Dragen på efterskolen. Det bliver en gudstjeneste sammen hver for sig, men ellers bliver det en gudstjeneste som den plejer at forløbe i Bramming Frimenighed på en almindelig søndag, lover Mathias Secher Rom.

Annonce

Engagement

Han ser det, at Danmarks Radio har kontaktet Bramming Frimenighed, som en anerkendelse.

- De ringede og spurgte, om de måtte komme på besøg til vores gudstjeneste. Jeg tror, der er nogen, som har anbefalet os. Min kollega Peter Nissen og jeg har hver især udgivet bøger de seneste år, og vi har givet interviews til Kristeligt Dagblad. Vi har engageret os, fortæller Mathias Secher Rom.

Men noget endegyldigt svar på, hvorfor valget lige er faldet på Bramming Frimenighed som det sted, der skal sendes gudstjeneste fra på søndag, det har han ikke. Måske kan det høres i radioen på søndag.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Fællesskab

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Friis-Brows & Beauty

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Annonce