Annonce
Ugeavisen Bramming

Det sociale dilemma

Er de sociale medier blevet en virtuel sut? Illustration: Annett Bruhn
Annonce

Netflix abonnenterne har måske lagt mærke til, at der er blevet udgivet en ny dokumentar, som hedder ”The Social Dilemma”. Opsummeret handler dokumentaren om vores indflydelse på, hvordan de sociale medier har en indflydelse på os. Dokumentaren har inddraget eksperter, der har været med til at skabe og udvikle de sociale medier. For eksempel udvikleren af Like-knappen på Facebook.

Selvom jeg syntes, at jeg er forholdsvist oplyst omkring, hvordan de sociale medier arbejder med os, så blev jeg skræmt af, hvordan alt bliver optaget, gemt og nøje kategoriseret for at lære så meget om os som muligt og for at give os de bedste resultater til næste gang, vi bruger Google. I dokumentaren bliver det fortalt, at det bliver talt i nanosekunder, hvor lang tid du bruger på at se på hvert eneste opslag på instagram, Facebook, Pinterest, twitter og så videre. Når du for eksempel klikker ind på en forslået quiz omkring ”Hvor mange af de her Disney film kan du kende?”, så gemmer den det til næste gang, du kommer på Facebook, og du har scrollet lidt for lang tid uden at trykke på noget. Så kommer der en lignende quiz frem igen. Som et lille eksperiment, så kan i prøve at gå på Facebook og tælle, hvor ofte I får sponseret indhold eller forslåede sider. Ved mig er det cirka hver tredje opslag.

Hvis noget er gratis, så er du produktet. Når vi som brugere ikke bliver opkrævet et kontingent eller et beløb for at downloade deres apps. Så er det fordi de sociale medier – SoMe – bliver betalt af firmaer, for at de kan få lov til at lægge annoncer ud til os, som vi skal klikke på. Derfor er det vigtigt for de SoMe, at brugerne bliver vist de rigtige annoncer.

For mig, personligt, kan det være et problem. Jeg har mange gange taget mig selv i at åbne Facebook appen, selvom jeg lige har lukket den. Hvis jeg skal ind og lave et opslag på en Facebookgruppe, så bliver jeg tit distraheret af et opslag om et stykke værktøj, som jeg billigt kunne købe, og efter det ser jeg, at én af mine venner har kommenteret på et opslag, som jeg også har kommenteret på. Det er jeg nødt til at gå ind og læse. Det næste opslag er fra en bekendt, der har lagt sine feriebilleder op fra Delfi, og jeg har jo faktisk altid gerne villet til Grækenland! Men så kommer jeg i tanke om, at det må være nogle gamle billeder, for hun kan da ikke rejse til Grækenland nu, grundet Covid-19? Må hun? Så jeg går straks ind og tjekker udenrigsministeriets hjemmeside for at se, hvad de anbefaler og rigtigt nok… Det må være gamle billeder! Jeg låser telefonen og overvejer, om jeg ikke efterhånden har siddet for længe på toilettet, men i samme øjeblik kommer jeg i tanke om, at jeg egentlig aldrig fik lavet det opslag på Facebook gruppen, som jeg skulle have lavet.

For mig bliver de sociale medier en virtuel sut, som jeg kan bruge, når jeg gerne vil slå hjernen fra eller undgå stimuli i toget. Jeg får jo de input og nyheder, som jeg skal bruge. Nyhederne og annoncerne bliver udvalgt til mig, så jeg klikker ind på dem og læser mere. Der er ikke noget, der kommer til at irriterer mig eller gøre mig eller udfordre mig på de sociale medier.

Det giver stof til eftertanke. Hvis vi bliver serveret forskellige nyheder alt efter, hvad en computer mener passer os bedst, og vi derfor bliver mere og mere partiske, hvis vi trykker på nyhederne om eksempelvis liberale partier, så får vi aldrig det fulde billede, og vi bliver ved med at få serveret liberale nyheder. For det er det vi fortæller computeren, at vi kan lide. Hvis vi ikke får det fulde billede, så kan vi med tiden blive polariserede og snæversynede. Det skræmmer mig, men jeg er glad for, at jeg ved mere end jeg gjorde, inden jeg så dokumentaren.

Personligt har jeg slået notifikationer fra til alt, der ikke kræver min øjeblikkelige opmærksomhed. Derudover har jeg slået en funktion til på min telefon, der hedder digital balance. Derinde kan jeg sætte begrænsninger for, hvor lang tid jeg må være på eksempelvis de sociale medier og nyhederne. Til sidst har jeg en daglig konkurrence med min hustru om, hvem der kan have den korteste tid på telefonen. Jeg er indtil videre gået fra cirka tre timer til en time på telefonen om dagen.

For mig bliver de sociale medier en virtuel sut, som jeg kan bruge, når jeg gerne vil slå hjernen fra eller undgå stimuli i toget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Stress / stress af

Ugeavisen Bramming

Julemarked aflyst

Annonce