Annonce
Ugeavisen Bramming

Dit og dat - og så lidt andet

Frida er en ny golden retriever-hvalp, der er flyttet ind hjemme hos familien Dybtved. Her ses den sammen med fem-årige Alma. Foto: Kis Dybtved

Jesper, Jacob, Henning, Henrik og Ulla hænger smilende på lygtepælene rundt om i vores kommune. Navnene er kun et lille udpluk blandt mange, og som de fleste sikkert allerede har gættet, så drejer det sig om valgplakaterne med politikerne fra de forskellige partier.

VI har nu i nogle uger haft fornøjelsen af at kunne høre lovtaler vedrørende blandt andet uddannelse, de unge, plejesektoren, de ældre, klimaet, grøn omstilling, bæredygtighed, boligområdet og mange andre mere eller mindre vigtige områder, der ifølge de kommunale politikerkandidater vil blive forbedret, hvis netop han eller hun får min stemme.

Første gang jeg satte mit kryds ved et kommunalvalg står lidt hen i det uvisse, og jeg må med skam meddele, at jeg heller ikke helt husker, om jeg deltog første gang, det var muligt for mig at stemme dertil. Måske jeg med ungdommens kådhed har tænkt, at dette ikke vedkom mig og mit liv.

Annonce

Heldigvis blev jeg hurtig klogere, og der er efterfølgende blevet sat kryds hver eneste gang, det har været muligt. Så selvom jeg kan synes, at løfterne hos nogle kandidater tegner fremtiden for rosenrødt, så tror jeg på, at et aktivt valg med et kryds er vigtigt, og at det er med til at vise, at jeg deltager og tager ansvar.

Netop ansvar får mig til at nævne det næste, jeg vil snakke om. Med fare for, at du som læser vil rynke panden og udbryde: ”Åh nej… Ikke nu igen.”

Men den er her… Den tredje bølge med corona.

For selvom vi er mange, der er vaccinerede, så kan vi dagligt både høre, læse og se på tv, at flere og flere bliver smittede. Heldigvis lader det til, at man ikke bliver så syge som tidligere, men vi skal alligevel tage vores ansvar i situationen.

Hvor vi i de sidste par måneder har oplevet ”friheden” uden maske og andre restriktioner, som vi ellers havde været pålagt i mange måneder, kan det være svært pludselig igen at skulle tænke på at spritte hænder af, holde afstand og lade os teste, hvis vi skal mødes med svage personer eller efter vi har været i berøring med mange mennesker.

Vi tilbydes et tredje stik, og mange forældre skal tage stilling til vaccinationer af deres børn.

Jeg håber og ønsker, at alle vil tage situationen alvorlig og erkende, at det vedrører os alle, og at vi kun ved fælles ansvar og deltagelse kommer igennem.

Og nu til noget helt andet, som handler om at komme igennem. Om end det hører til i luksusligaen for udfordringer, så fylder det lige for tiden alligevel en del hos os herhjemme.

For tre uger siden flyttede Frida nemlig ind hos os. Frida er en golden retrieverhvalp, som nu er 11 uger. En rigtig lille lækker vovse som både vi og Alma - den nu snart fem-årige retriever - har set frem til med glæde at skulle have i familien.

Men puha, hvor har det ændret vores lille boble.

Hvor vi før kunne sove, til vi vågnede af os selv, bliver vi nu vækket flere timer, før vi har tænkt på at stå op. Samtlige sko står nu i en meters højde. Ledninger, snore fra persienner, bordben og vildfarne strømper er det bedste guf for en lille hvalp. Havens blomsterbede ligner kratere, og vores tøj har sorte spor efter, at den glade lille hvalp overstrømmende hilser på os med høje og kærlige hop.

Vi har prøvet det før, og ved, at vi kommer igennem hvalpetidens ”mange trængsler”, men det ændrer ikke ved at opgaven, som mange andre opgaver, kun kan lykkes, hvis vi herhjemme tager gensidigt ansvar for opgaven, og at vi begge deltager aktivt i opdragelsen af hende.

Vi har prøvet det før, og ved, at vi kommer igennem hvalpetidens ”mange trængsler”, men det ændrer ikke ved at opgaven, som mange andre opgaver, kun kan lykkes, hvis vi herhjemme tager gensidigt ansvar for opgaven, og at vi begge deltager aktivt i opdragelsen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

XL 1000 BPI-puder til Røde Kors

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

60 flethjerter gør Hunderup juleklar

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Det har du ikke set før: Et hæklet juletræ lyser op ved Baghuset

Ugeavisen Bramming

Så kom julen til Darum

Ugeavisen Bramming

Pakke-december på Solgården

Ugeavisen Bramming

Hvad er det: Komplementær hormonterapeut åbner egen klinik

Ugeavisen Bramming

Jytte flytter frisørstolen til Vejrup

Ugeavisen Bramming

Alt ved de gamle efter valget: I vores lokale bestyrelse har vi en snak om fornyelse

Ugeavisen Bramming

Marken med minderne gror til

Ugeavisen Bramming

Miklo og Matthæus var med til at vække julemanden

Ugeavisen Bramming

Trehjuleren var hovedperson

Ugeavisen Bramming

Kogte mad og vaskede tøj i vand fra Sneum å

Ugeavisen Bramming

Øllerne overhaler bilerne hos Verner i Vejrup

Ugeavisen Bramming

Dejlig musik!

Ugeavisen Bramming

EM-trøjerne var et kæmpehit

Ugeavisen Bramming

En berømt cykelrytter, en gangsterboss og nisser: Børnescenen har premiere på De vilde Ris

Ugeavisen Bramming

Karina prøver at masseproducere hendes enkle engle

Ugeavisen Bramming

Danmarks største nulevende jazznavn spiller i Bramming: Jesper Thilo giver torsdag aften prøver på sin humor og saxofon

Ugeavisen Bramming

Nisser huserer på banegården

Ugeavisen Bramming

5. klasse på Egekratskolen var bedst til at skabe bevægelse med teknologi

Ugeavisen Bramming

Mettes femte salon ligger i Bramming

Ugeavisen Bramming

”Nyt og gammelt” men alt er unikt

Ugeavisen Bramming

De personlige stemmetal

Annonce