Annonce
Ugeavisen Bramming

En aften med fjernsyn for det indre øje

- Jeg holder ikke foredrag. Jeg fortæller bare løst og fast, sagde Søren Ryge Petersen og skabte derpå mest vidunderlige billeder på tilhørernes indre tv-skærme, efterhånden som ordene flød fra hans mund. Foto: Martin Wilde

Søren Ryge Petersen er en fantastisk fortæller. Det ved de fleste, der har set hans mange tv-udsendelser. Og det ved de 132 personer, der torsdag aften hørte ham fortælle i Ålbæk Forsamlingshus.

Ålbæk: Det er Magda fra Tjæreborg, der er skyld i det hele. Det er der ingen i tvivl om. Som ung var Magda nemlig hushjælp hos lærer Petersen og hans familie i Achtrup tæt på Leck, lige syd for grænsen. Og lærer Petersen havde en søn, Søren, som hun passede - når han da ikke legede og tumlede sig i og omkring den danske skole i Achtrup, der kun havde én lærer, lærer Petersen.

Det var en herlig barndom, der syd for æ' græns. Det er der ingen tvivl om. Heller ikke hos de 132 personer, der var heldige at have sikret sig billet til torsdag aftens karbonader med stuvede ærter og gulerødder og foredrag med lærersønnen Søren, der også hedder Ryge Petersen, til dessert - afbrudt af kaffe og æblekage i pausen - i Ålbæk Forsamlingshus. Men forventningerne var også store.

- Jeg glæder mig til at høre hans finurlige historier. Jeg er fascineret af hans evne til at tale med folk, der er anderledes. Han ser ikke ned på nogen, han den lune tilgang til livet og til de mennesker, han besøger. Han siger ikke nej til at spise med, hos dem han besøger, selv om han måske ikke har lyst. Jeg fornemmer tydeligt, han har respekt for mennesker, siger fødselaren Ellen Josefsen fra Darum, inden der bliver sagt værs'god til fade og skåle med karbonader, kartofler og de stuvede grøntsager.

Mange tror, jeg er Danmarks havespecialist. Men så spændende er det heller ikke at grave kartofler op år efter år. Og jeg laver meget andet.

Søren Ryge Petersen
Søren Ryge Petersen var en populær herre torsdag aften i Ålbæk Forsamlingshus. Og hans bog om sit liv med hunde solgte godt i pausen. Foto: Martin Wilde

Så spændende er det heller ikke

Og så gik han ellers i gang. På synnejysk, på jysk og på noget, der minder om rigsdansk. Med at fortælle om sin barndom. Om at han er født præcis ni måneder og en uge efter forældrenes bryllupsdag - og at han aldrig turde spørge dem, om var undfanget på bryllupsnatten. Om at han har brugte hele livet - eller i fald 42 år - på at lave tv.

- Det er vist rekord i Danmarks Radio.

Eller:

- Mange tror, jeg er Danmarks havespecialist. Men så spændende er det heller ikke at grave kartofler op år efter år. Men jeg laver meget andet. Det begyndte med mine naboer Anders og Julius. Jeg fortalte om dem til min programchef. Kør, sagde han, og så lavede jeg det første program om dem. Det tog to dage.

Søren Ryge Petersen tryllebandt torsdag aften sit publikum i Ålbæk Forsamlingshus med fortællinger om mennesker, han har mødt. Foto: Martin Wilde
Annonce

Programmet, der aldrig blev optaget

Og så fortalte Søren Ryge Petersen om Anders' sidste tid. Det tv-program, der aldrig blev optaget og aldrig blev sendt, så alle tilstedeværende for sig på den indre skærm, mens Søren Ryge Petersen fortalte og med imiterede stemmer gengav samtaler. Fortalte om koldbrand i tæerne og om at smugle øl ind på et alkoholfrit plejehjem. Og undervejs rungede latteren langs de lange borde.

- Jeg holder jo ikke foredrag. Jeg fortæller bare løst og fast. Og så svarer jeg på alt, bare ikke havespørgsmål og mit dybeste privatliv. Det håber jeg, I har forståelse for.

Der var god stemning langs de tre langborde i Ålbæøk Forsamlingshus' store sal. Alle 132 pladser var udsolgt, og godt 30 interesserede havde ringet forgæves efter billetter, kunne forsamlingshusets formand Niels Brink Nielsen fortælle. Foto: Martin Wilde
Annonce

Ældre, enlige mænd på fødegården

Det var der. Til gengæld fik vi at vide, at mellemnavnet Ryge kommer fra en slægtsgård ved Them og at der indgår spisning i langt de fleste portrætter. Og at han kan lave persillesovs. Og at han altid spidser øre, når han hører om ældre, enlige mænd, der stadig bor på fødegården.

- Så ved jeg, der er noget at lave tv om! Jeg tager altid wienerbrød med, når jeg skal ud og besøge dem første gang, for det er min erfaring, at ældre. Enlige mænd de har ikke engang en småkage i dåsen.

Efter nok et par indre film - Søren Ryge Petersen fortæller bedre og mere levende end en god roman - sluttede det hele med en fællessang. Og det levede op til forventningerne hos Ellen Josefsen:

Annonce

Tankevækkende

- Mange af de ting, han siger, er tankevækkende. Det har absolut været en god aften.

Det var der enighed om på den anden side af bordet hos Else Nielsen fra Gørding:

- Nøj, han er god. Man bliver grebet af det, og glemmer alt andet omkring sig.

Eller som Bjarke Elmo Madsen fra Bramming udtrykte det:

- Jeg var noget skeptisk, da min kone sagde, vi skulle herud. Men det er fantastisk godt. Han er meget jordbunden.

Så kan man vel ikke får større ros i Vestjylland.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Jonas Jeppesen dropper Sverige til fordel for Danmark

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Hvem skal have Lions-priser for 2022?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Unge vil have mere gang i byen: Fantastisk at de kommer med ny energi og nye måder at tænke på

Ugeavisen Bramming

Jane åbner No. 18 – med nyt salgskoncept

Ugeavisen Bramming

Pensionist

Ugeavisen Bramming

Rejsegilde skulle rigtig fejres: Hele seks kranse over det nye spejderhus

Ugeavisen Bramming

Susanne styrer Brammings nye dagligstue

Ugeavisen Bramming

Troels og Anne Katrine er vild med det vilde

Ugeavisen Bramming

Kommunen er godt i gang med vilde, grønne initiativer

Ugeavisen Bramming

Ny konstitueret sognepræst i Sneum og Tjæreborg

Ugeavisen Bramming

Lokalrådsformand må slippe roret på grund af sygdom

Ugeavisen Bramming

Skinner fra Grindstedbanen får nyt liv på veteranbane

Ugeavisen Bramming

Købsaftale for Grindstedbanen afventer Banedanmarks underskrift

Ugeavisen Bramming

Doris, Lenette og Mette hygger i stuen

Ugeavisen Bramming

Brammings nye dagligstue åbnede med kaffe, croissanter og hygge

Ugeavisen Bramming

Jeg vil gerne brokke mig!

Ugeavisen Bramming

Susanne er klar til at slå dørene op til Brammings nye dagligstue: Mandag åbner DSB for mere liv på banegården

Ugeavisen Bramming

Nu kan alle få taletid i et politisk udvalg: Esbjerg Kommune har sat gang i forsøg om at få mere borgerinddragelse

Ugeavisen Bramming

Bekymret HHI-formand sender henvendelse til indflydelsesrige folketingspolitikere: Vil forhindre forbud mod Jysk og T. Hansen i Bramming

Ugeavisen Bramming

Planudvalgsformand er fortrøstningsfuld

Ugeavisen Bramming

Kommunen holder åben skurvogn i Skolegade

Ugeavisen Bramming

Esbjerg fB skriver kontrakt med Gørding-dreng

Ugeavisen Bramming

Nytårsforsæt

Annonce