Bramming: Det går hastigt fremad med indsamlingen af penge til den store renovering og tilbygning af og ved Kaj Lykke Spejdernes hus ved Skøjtesøen i Bramming. Et projekt, som blev præsenteret her i avisen for en måned siden. Dengang var der tilsagn om 100.000 kroner i sponsorpenge. Det beløb er nu oppe på 343.700 kroner, fortæller Keld Fjord, som på dette projekt er spejdertruppens projektkoordinator og foundraiser.
- Det er dejligt at se, der forsat kommer lokale støttebeløb til projektet. Såvel Bramming Plast Industri og Sydbank er blandt de seneste lokale sponsorer. Der er også kommet et par større beløb fra henholdsvis Lida & Oskar Nielsens fond samt Dansk Ungdoms Fællesråd, hvilket betyder, at der nu er er finansieret kr. 343.700,- af de 2,2 millioner kroner, projektet koster, siger Keld Fjord.
Stem på projektet
Men der er brug for mange flere penge. Mindst halvanden million endnu, før byggeriet kan begynde som planlagt efter sommerferien. Derfor glæder det Keld Fjord, at ombygningen af spejderhuset er kommet med i kampen om penge fra Realdania Fondens projekt "Underværker". Her afgøres det via antal afstemningsklik på fondens hjemmeside, hvilke projekter, der får penge.
- Det er her, alle borger i Bramming og omegn kan gøre en stor forskel ved at gå ind på www.undervaerker.dk og klikke på "Stem på et projekt" og så vælge at klikke på billedet af Spejderhuset med teksten "Campus Kaj Lykke -et levende bynært spejdermiljø". Når der er flere end 500, der har stemt på projektet, vil vi kunne komme i betragtning til 400.000 kroner, fortæller Keld Fjord, der slutter med en opfordring:
- Så Bramming, hvis hvad vi kan!
Stem på projektet
Gå til hjemmesiden med adressen https://undervaerker.dk/udforsk-projekter/2021/campus-kaj-lykke-et-levende-bynaert-spejdermiljo-med-mange-aktiviteter og sæt et kryds.
Når flere end 500 har stemt på projektet, vil Kaj Lykke Spejderne komme i betragtning til 400.000 kroner.