Annonce
Ugeavisen Bramming

Energiø i Nordsøen bør betyde et stop for gigantvindmøller på land.

Læserbrevsskribenten glæder sig over, at Venstre og Socialdemokratiet i Esbjerg Byråd ikke vil give Vattenfall tilladelse til at udskifte de nuværende otte vindmøller i Tjæreborg Enge med fire nye, hvis vingespidser må rage op til 180 meter op over jordens overflade. Arkivfoto: Martin Wilde

Første del af kampen mod 180 m høje vindmøller ved Tjæreborg Enge ser ud til at være vundet. Folketingets beslutning om at opføre en energiø 80 km ude i Nordsøen vækker jubel i Esbjerg, som forventes at få en nøglerolle her. Vestas er allerede klar med planer om at bygge rekordstore havvindmøller til opstilling eksempelvis i Nordsøen.

Den 1. marts 2021 skal Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune behandle forslag til ændring af kommune- og lokalplan, så der gives mulighed for at opsætte 180 m høje vindmøller i Tjæreborg Enge. Efter en massiv, lokal modstand og et veltilrettelagt forløb med blandt andet besøg af en lang række byrådspolitikere ligger det fast, at der ikke kommer 180 m høje vindmøller op i Tjæreborg Enge. Vattenfall har fået klar besked på fra Venstre og Socialdemokraterne, at der ikke kommer 180 m høje vindmøller op i Tjæreborg Enge. De behøver ikke at søge igen, selvom de skulle finde en løsning på skyggekast og konstant blinkende lygter dag og nat.

Men: Med udsigt til en energiø i 2030 og opstilling af rekordstore havvindmøller ud for Jyllands vestkyst, så er tiden inde til for byrådet og Plan- og Miljøudvalget at beslutte, at der ikke skal opstilles højere vindmøller på land end de eksisterende. Lad dem stå, så længe det er rentabelt, og pil dem så ned, reetabler arealet og giv området tilbage til naturen, der er ganske unik, som beskrevet af blandt andre Sydvestjyske Museer og Esbjerg Byfond.

Med udsigt til en energiø i 2030 og opstilling af rekordstore havvindmøller ud for Jyllands vestkyst, så er tiden inde til for byrådet og Plan- og Miljøudvalget at beslutte, at der ikke skal opstilles højere vindmøller på land end de eksisterende.

Flemming Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce