Annonce
Ugeavisen Bramming

Erik Gundersen ”kørte” på hjemmebane i Ålbæk Forsamlingshus

Erik Gundersen tryllebandt publikum, da han forleden holdt foredrag i Ålbæk Forsamlingshus. Privatfoto
135 tilhørere oplevede en oplagt Erik Gundersen til en foredragsaften i Ålbæk forsamlingshus, hvor overskriften var ”Mit liv med speedway på godt og ondt”.
Annonce

Ålbæk: Der er tradition for, at Ålbæk forsamlingshus afholder en del fællesspisninger med efterfølgende foredrag for forsamlingshusets medlemmer i løbet af vinteren. Forleden torsdag var det Erik Gundersen, der fortalte.

Først blev der serveret karbonader ad libitum og med en rigtig kogekone stuvning af grønærter og gulerødder. Så var bunden lagt inden foredraget. Efter spisning blev Erik Gundersen budt velkommen med et kæmpe bifald.

- Det er altid en stor fornøjelse at holde foredrag på hjemmebane. Især når det er i et lokalt forsamlingshus, hvor jeg gik til fester som ganske ung. Det er ligesom førhen, når man kørte løb på hjemmebanen ved Korskroen, sagde Erik Gundersen blandt andet og fortsatte med lunefulde og humoristiske historier fra ryttergården, fra hans mange VM-løb, fra hans store idol og ven Ole Olsen, fra hans rival Hans Nielsen, fra hans tragiske styrt under VM i England den 17. september 1989 og meget mere.

Det er altid en stor fornøjelse at holde foredrag på hjemmebane. Især når det er i et lokalt forsamlingshus, hvor jeg gik til fester som ganske ung.

Erik Gundersen

Annonce

Ser det positive i alt

- Erik Gundersen tog hele forsamlingen med på et spændende speedwayeventyr, hvor man som tilhører havde fornemmelsen af, det var en film. Man mærkede næsten drønet, når startsnoren gik, publikums begejstring og jubel for den folkekære og sportslige kammerat, eller når den berømte store speedwaystjerne gang på gang stod på sejers skamlen, og Dannebrog gik til tops til den danske nationalsang, fortæller forsamlingshusets formand, Niels Brink Nielsen:

- På en helt specielt rørende måde, formår Erik Gundersen at se det positive i alt – ja selv fra hans lange hospitalsophold og de mange måneder med genoptræning, blev der fortalt grinagtige historier.

Aftenen sluttede med et begejstret publikum gav Erik Gundersen et velfortjent stående bifald.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce