Annonce
Ugeavisen Bramming

Et lille frikvarter

Ugens klummeskriver, Kis Dybtved, skriver om oplevelser fra en tur til Ecuador. Privatfoto
Så kom valgdatoen endelig, og siden offentliggørelsen har både de skrevne og levende medier været fyldte med valgpropaganda og valgløfter om stort og småt. Alt handler om det kommende valg.
Annonce

Klumme: Men nej – min klumme er nemlig et lille frikvarter i valgpropagandaen.

For jeg vil i stedet for dele en dejlig oplevelse med jer.

For et halvt år siden var min mand og jeg i Ecuador. Vores datter boede på daværende tidspunkt derovre, og vi ville derfor benytte lejligheden til at få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Vi har grund til at være taknemmelige. Vi behøver ikke flygte for at kunne overleve.
Annonce

Koncert i skumringen

Vores base var i hovedstaden Quito, og sammen med vores datter havde vi planlagt de ting, vi ville opleve. Vi var i regnskoven, på markeder, vi så aktive og sovende vulkaner, mødte de indfødte indianere og spiste gademad bestående af blandt andet ko-maver og helstegte marsvin.

Vi var på de smukkeste ture med vidunderlige udsigter over laguner og bjerge. Vi badede i kilder, som var 45 grader varme, klappede lamaer, beundrede de smukke kolibrier og hørte frøerne give koncert i skumringen.

Annonce

Ækvatorturisme

Takket være vores datters kendskab til landet var vore udflugter ikke præget af turisme. Dog lige med undtagelsen af besøget på ækvator. Her fik vi taget de obligatoriske billeder, hvor vi stod med det ene ben på den nordlige og det andet på den sydlige halvkugle.

Vi fik et råt æg til at balancere på et søm, og forsøgte forgæves at gå lige på ækvatorlinjen. Endelig så vi vandet løbe venstre eller højre om, når det skulle ud af afløbet, afhængig af på hvilken side af linjen, det skete.

Annonce

Migranter i skure

Noget, der gjorde stort indtryk på os, var når vi betragtede dagligdagen i den store by. Ecuador er præget af etnisk mangfoldighed sammensat af urbefolkningen og efterkommere fra Spanien og afrikanske slaver. Derudover er der i de seneste år kommet store mængder af migranter fra Venezuela.

Mange af de sidstnævnte opholder sig i landet uden opholdstilladelse og uden pas. De bor i lejre, der er bygget op af blik og pap, og deres børn går ikke i skole, ligesom de fleste voksne har deres indtægt ved at være gadesælgere.

Annonce

Virvar af biler

Gennem byens gader kørte der konstant tusindevis af biler, som effektivt blev navigeret frem af både lyskryds og masser af politibetjente. Trods den voldsomme trafik, hørte vi aldrig nogen tude irriteret i hornet eller råbe ukvemsord efter hinanden.

Mellem dette virvar af biler løb de mange flygtningebørn rundt. Så snart, der var rødt i et lyskryds, var de klar til at vaske bilernes forruder, jonglere med bolde, slå vejrmøller eller blot stikke hånden frem for at få et par mønter.

Annonce

Langt fra Danmark

En af de helt store oplevelser var at møde de lokale Ecuadorianere.

Vi blev inviteret ind i deres hjem og beværtet med varme og venlighed, lækre nationalretter og vi hørte om deres liv i et land, som er langt fra at ligne noget, vi kender.

Meget specielt var det også at møde to unge mænd fra Venezuela. Begge kunne fortælle om kaos, korruption, fattigdom, undertrykkelse, livsfarlige optøjer og demonstrationer. Oplevelser, som havde fået dem til at flygte, selvom de helst var blevet i deres hjemland.

Begge havde familie, som stadig boede i Venezuela, og begge frygtede, hvad fremtiden ville bringe til de efterladte derhjemme.

Annonce

Vi har...

Vi har grund til at være taknemmelige. Vi behøver ikke flygte for at kunne overleve.

Vi har vand, elektricitet og varme i vore huse. Vores børn får skolegang og senere uddannelse, og når vi bliver syge, får vi medicin og behandling.

Vi har et demokrati, der virker og en grundlov som respekteres.

Sådan er det desværre ikke for alle i vores store verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Traditioner

Annonce