Annonce
Ugeavisen Bramming

Fødevaregigant sadler om: Leverpostejen flytter til Aabenraa

Danish Crown Foods udvider produktionen af leverpostej i Aabenraa. Arkivfoto: John Fredy
Fabrikken på Industrivej i Bramming skal lukkes, og fremover skal der laves endnu mere leverpostej og paté hos Danish Crown Foods i Aabenraa.
Annonce

Bramming: En strategisk beslutning hos Danish Crown Foods, der har hovedkontor i Randers, betyder, at leverpostejfabrikken i Bramming skal lukkes, og produktionen flyttes til Danish Crowns fabrik i Aabenraa, hvor Danish Crown Foods i forvejen har en større produktion af leverpostej og patéer. Hvornår beslutningen bliver ført ud i livet, er der endnu ikke sat en fast dato på.

- Det bliver en løbende overgang, men inden for et lille års tid vil hele produktionen være flyttet til Aabenraa, siger Michael Ravn, der er kommunikationsansvarlig hos Danish Crown Foods.

På nuværende tidspunkt er det heller ikke muligt at sige, hvor mange nye medarbejdere der vil blive brug for på fabrikken i Aabenraa.

- Der vil blive brug for flere hænder i Aabenraa, men lige nu tør jeg ikke sætte tal på, siger Michael Ravn.

Der vil blive brug for flere hænder i Aabenraa, men lige nu tør jeg ikke sætte tal på.

Michael Ravn, Danish Crown Foods

Annonce

Produktionen skal optimeres

Med beslutningen om at flytte produktionen fra Bramming til Aabenraa forventer Danish Crown Foods at kunne øge konkurrenceevnen.

- For at bevare vores konkurrencekraft er det helt afgørende, at vi udnytter alle potentielle synergier og optimerer vores produktion til gavn for både vores forretning og i øvrigt vores ambitiøse bæredygtighedsmål, siger senior vice president Dan Kolding fra Danish Crown Foods production & supply chain.

- Derfor har vi nu valgt at overflytte hovedparten af vores produktserier fra Bramming og samle leverpostejs-produktionen på fabrikken i Aabenraa, som i forvejen er mere end tre en halv gang så stor som den i Bramming, fortsætter han.

Fremtiden for de 12 produktionsmedarbejdere og seks administrative medarbejdere fra fabrikken i Bramming er lige nu ved at blive undersøgt.

- Vi vil for medarbejderne, der bliver berørt af denne beslutning i Bramming, tage afsæt i at finde løsninger for den enkeltes fremtid, og vi vil anstrenge os for at finde løsninger, der afbøder konsekvensen for medarbejderne, siger Dan Kolding.

Danish Crown Foods

Danish Crown Foods (tidligere Tulip Food Company) har efter den kommende lukning af fabrikken i Bramming 14 produktionsfaciliteter fordelt ud over Danmark, Tyskland, Holland og Sverige.

For omkring to et halvt år siden blev Tjæreborg Leverpostej, der ligger i Bramming, opkøbt af Tulip Food Company.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce