Annonce
Ugeavisen Bramming

Fastelavns-humør i Nørregade

Vi synes, det er sjovt at lege i sneen her på det fine nye Nørretorv. Foto: Privat
Dagplejebørnene har sammen med deres ”mødre” pyntet gågaden op til fastelavn – og indtaget Nørretorv i flyverdragter.

BRAMMING: Selv om Nørregade i Bramming er en corona-præget gade i denne her tid, hvor de fleste butikker er lukket ned, bliver man alligevel glad, hvis man pakker sig godt ind og tager sig en spadseretur op og ned ad Strøget.

Det har byens dagplejemødre og ”deres børn” sørget for. Balloner, kulørte bånd, tegninger, fastelavns-katte i sort karton og andet pynt er hængt op i gadens træer for at skabe liv og godt humør – coronaen til trods. Et flot og sprudlende kreativt initiativ:

-Vi håber, udsmykningen får smilet frem og skaber lidt glæde og fællesskabsfølelse hos dem, der går forbi, siger dagplejerne, der på mange måder gør, hvad de kan for at skabe fællesskab på tværs af børn og dagplejere – på afstand af hinanden.

Vi synes, det er sjovt at lege i sneen her på det fine nye Nørretorv. Foto: Privat

Fastelavn er jo traditionelt et vinter-højdepunkt for børnene, der med deres dagplejemødre plejer at myldre i gågaden på vej til og fra aktiviteter på en legeplads, i legestuen, hallen, biblioteket – eller på vej til en visit hos hinanden.

Vi synes, det er sjovt at lege i sneen her på det fine nye Nørretorv. Foto: Privat

-Nu gør vi det på denne måde i år, og mon ikke det gir’ lidt ekstra liv i gågaden, når børnene skal vise deres forældre eller bedsteforældre, hvor deres pynt hænger, siger dagplejemødrene, der også har indtaget det nye Nørretorv, hvor de hygger sig i sneen.

Vi synes, det er sjovt at lege i sneen her på det fine nye Nørretorv. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Fællesskab

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Friis-Brows & Beauty

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Annonce