Annonce
Ugeavisen Bramming

Fastelavnskonkurrence for børn i Hunderup og Sejstrup

I området omkring Hunderup Kirke er der i denne uge ophængt kattefigurer, som indgår i en konkurrence, som Min Købmand Hunderup og sognepræsten arrangerer. Arkivfoto: Martin Wilde

Hunderup / Sejstrup: Selv om det ikke er tilladt at mødes flere end fem - og det giver jo problemer, hvis der skal nok børn til at slå katten af tønden - så bliver det alligevel fastelavn i Hunderup og Sejstrup. Dog uden tøndeslagning. Det har købmand Anna Grethe Madsen og venneforeningen bag købmandsbutikken samt sognepræst Ole Witte Madsen sat sig for.

- Købmandens Venner har i samarbejde med mig fundet på nogle forskellige fastelavnsting, som børn op til 12 år kan hygge sig med, siger Ole Witte Madsen:

- Når forældrene handler hos købmanden, kan de få en slikpose med hjem, og i posen er der også tegninger, som børnene kan farvelægge. Ude i området omkring kirken er der ophængt katte, som børnene kan tælle og så deltage i en konkurrence om gavekurve. Og endelig er der ved forsamlingshuset, kirken og købmanden ophængt fastelavnstønder, som børnene kan pynte med hjemmelavet pynt. Så sker der da lidt, selvom vi desværre ikke – som vi plejer - kan samles til en fyldt fastelavnsgudstjeneste i kirken eller til hyggelig tøndeslagning i forsamlingshuset, forklarer Ole Witte Madsen.

Konkurrencen løber frem til og med på søndag den 14. februar. Vinder trækkes mandag den 15. februar.

Præsten forklarer hvordan

Sognepræst Ole Witte Madsen har lavet en kort video som reklamerer for denne uges fastelavnsløjer i Hunderup og Sejstrup for børn.

Du kan se videoen her: https://youtu.be/iukosimK81E

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Fællesskab

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Friis-Brows & Beauty

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Annonce