Annonce
Ugeavisen Bramming

Forårsmesse i Bramming 6. april

Karina Rimmen og Dennis Nielsen satser på, at pladsen her bliver fyldt med fest og farver og masser af mennesker, når den 6. april danner rammen om HHIs første forårsmesse. Foto: Kirsten Enevoldsen

HHI lægger op til en hyggelig og udbytterig forårsdag.

Annonce

BRAMMING: HHI - Handelsstandsforeningen i Bramming - har for længst noteret forår - og forårsmesse - i kalenderen lørdag den 6. april. Det er et helt nyt initiativ, og aktivitetsudvalget håber, at der bliver run på dagen, hvis stande fortrinsvis er forbeholdt virksomheder og håndværkere:

- Vi vil gerne samle byens og egnens virksomheder til en dag med masser af aktivitet og præsentation af nyheder, ideer og inspiration til nyanskaffelser til hus og hjem, siger kontaktperson Karina Rimmen, som gerne besvarer praktiske spørgsmål om forårsmessen.

Messen holdes på P-pladsen ved XL-BYG Bramming Byggelager på Vardevej, og stand-prisen er 500 kroner for HHI-medlemmer - 1.250 kroner for andre. Pavilloner eller andet til standen skal de enkelte selv medbringe.

- Vi arbejder på at skabe nogle aktiviteter på pladsen for både børn og voksne. XL-Stærkeste mand bliver her én af dem, fortæller Karina Rimmen og tilføjer, at XL-BYG griller pølser.

Tilmelding til forårsmessen skal ske til Dennis Nielsen, XL-BYG - dn@xl-bramming.dk

- Vi glæder os til en rigtig dejlig forårs-lørdag, hvor der kan hentes ideer til hus og have, og hvor man kan få en snak med lokale håndværkere om, hvordan familiens næste drøm kan realiseres, siger Karina Rimmen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce