Annonce
Ugeavisen Bramming

Forsamlingshus får 100.000 til renovering

Gørding sogns Forsamlingshus har fået 100.000 kroner fra Norlys Vækstpulje til en udvendig renovering. Arkivfoto: Kirsten Enevoldsen
Foreningen Kulturparaplyen er godt på vej med at samle penge ind til en udvendig renovering af Gørding sogn Forsamlingshus. Senest har Norlys Vækstpulje bevilget 100.000 kroner, men flere penge er nødvendige, hvis arbejdet skal gennemføres.

GØRDING: Der er godt nyt for Gørding sogns Forsamlingshus. Foreningen Kulturparaplyen, som ejer Gørding sogns Forsamlingshus, har modtaget besked om, at 100.000 kroner fra Norlys Vækstpulje er på vej til forsamlingshuset. Pengene skal bruges til en kommende udvendig renovering af forsamlingshuset.

Pengene får foreningen, fordi et udvalg, bestående af Hanne Jæger og Else Olesen, påtog at søge fonde, for at skaffe midler til den udvendige renovering og vedligeholdelse af Gørding sogns Forsamlingshus. Forsamlingshuset trænger til at blive istandsat udvendigt, blive malet og – hvis der kan skaffes penge til det – at få udskiftet vinduerne i forsamlingshusets lille sal, der vender ud mod Kirkevej.

Annonce

Huset trænger

- Den 8. oktober blev ansøgningen sendt, og nu har vi i Kulturparaplyen modtaget den meget glædelige besked fra Norlys Vækstpulje om støtte til projektet på de 100.000 kroner, siger Else Olesen:

- Vi er rigtig glade for den bevilling, for huset trænger sådan til at blive sat i stand. Og det er en god begyndelse og motivation til at fortsætte arbejdet med at skaffe midler til at kunne vedligeholde Gørdings forsamlingshus. Projektet, der er påtænkt udført, mangler dog flere midler for at kunne blive fuldført, forklarer Else Olesen på forsamlingshusets vegne.

Kulturparaplyen har indhentet tilbud på renoveringen, og det lyder på et noget større beløb end de 100.000 kroner fra Norlys Vækstpulje. Derfor fortsætter udvalget arbejdet med at søge fonde.


Vi er rigtig glade for den bevilling, for huset trænger sådan til at blive sat i stand. Og det er en god begyndelse og motivation til at fortsætte arbejdet med at skaffe midler til at kunne vedligeholde Gørdings forsamlingshus.

Else Olesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

I skovens dybe stille ro

Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Annonce