Annonce
Ugeavisen Bramming

Forsamlingshus skal på jagt efter ny sekretær

Bjarne Rose har i mange år været en yderst aktiv person i kredsen omkring Ålbæk Forsamlingshus - her ses han i færd med at bære kartofler ind til en fællesspisning i 2018. Nu har han selv valgt at sige stop og stiller ikke op til genvalg til bestyrelsen, når der den 17. august er generalforsamling i Ålbæk Forsamlingshus. Arkivfoto: Martin Wilde
Annonce

ÅLBÆK: Bestyrelsen for Ålbæk Forsamlingshus skal have en ny sekretær. Den nuværende, Bjarne Rose, stiller nemlig ikke op til genvalg, når den udsatte generalforsamling fra foråret holdes i forsamlingshuset om aftenen, torsdag den 13. august.

Bjarne Rose har i de forgangne år sammen med den resterende bestyrelse været med til at hente mange penge til fornyelse og renovering af forsamlingshuset, især i form af tilskud fra fonde. Senest har forsamlingshuset fået næsten 100.000 kroner fra tre forskellige Sydbank Fonden, Lida og Oskar Nielsens Fond samt Esbjerg Kommunes pulje til lokale projekter som tilskud til at sikre en bedre akustik i forsamlingshusets lille sal, hvilket formand Niels Brink Nielsen sikkert vil komme ind på i sin beretning.

Som følge af restriktioner på grund af smittefare med covid-19 virus er det begrænset, hvor mange, der kan deltage i generalforsamlingen. Derfor er der tilmelding på forhånd – det gælder også af hensyn til den forudgående fællesspisning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce