Annonce
Ugeavisen Bramming

Forsinkelse på boligforenings byggeri

Tyst og stille - helt forkert for en dynamisk arbejdsplads - ligger byggeriet af Bramminghus bomstille. Foto: Kirsten Enevoldsen
Hovedentreprenøren på byggeriet, BM Byggeindustri A/S i Hobro, er gået konkurs, og byggeriet ligger bomstille.
Annonce

BRAMMING: Lørdag den 7. marts valfartede 3-400 interesserede borgere til Bramming Boligforenings igangværende byggeri af 51 boliger- Bramminghus - på Rådhusgrunden på hjørnet af Skolegade og Sct. Knuds Allé i Bramming.

To dage senere – mandag den 9. marts fik boligforeningen information om, at BM Byggeindustri A/S i Hobro – hovedentreprenøren på boligforeningens byggeri - havde indgivet konkursbegæring. Lige siden har byggeriet været standset. Den store kran står bomstille. Ikke en håndværker ses. Pladsen er spærret af.

Brammingenserne undrer sig og efterlyser en forklaring.

Den kommer med boligforeningsformand Bo Langendorff bekræftelse af, at byggeriet er gået i stå på ubestemt tid, og at det uvægerligt betyder længere byggetid og senere indflytning for de nye beboere:

- Så vidt jeg er orienteret er firmaet i gang med en rekonstruktion og arbejder på hurtigst muligt at fortsætte arbejdet her i Bramming. Hvornår det sker, er det dog umuligt at sige noget kvalificeret om nu, siger Bo Langendorff.

- Det undgår næppe at medføre forsinkelser, men vi arbejder på at minimere dem mest muligt.

- Vi gør, hvad vi kan for at minimere generne, siger boligforeningsformand Bo Langendorff. Arkivfoto
Annonce

Store erstatningssager

Konkursen har intet med boligforenings-aftalerne at gøre, og så vidt avisen erfarer er det en flere år gammel sag, der har ført til retssager, som nu koster BM Byggeindustri A/S store summer i erstatning.

Sagen drejer sig om et godkendt materiale – MgO-plader – der for år tilbage blev brugt som udvendig beklædning. Til trods for godkendelsen viste det sig ikke at leve op til forventningerne, hvilket førte til de erstatningssager, der nu tvinger Hobro-firmaet i knæ.

Annonce

Venteliste-reglerne

- Vi er naturligvis meget ærgerlige over det her og kan kun beklage de gener, det volder vores kommende beboere, siger Bo Langendorff, der ellers er meget tilfreds med den store interesse, der er for komme i betragtning som byggeriets første beboere.

Han fortæller i øvrigt, at bestyrelsen nu har besluttet, at det bliver det kendte venteliste-regler, der skal benyttes, når de første beboere udpeges:

- Naturligvis skal vi samtidig overholde den lov, der siger, at mindst halvdelen af de nye beboere skal komme ”udefra” – altså ikke være beboere i en anden boligforenings-lejlighed, der blot ønsker at flytte.

- Jeg forventer ikke, at det ændrer ved, at vi får et en beboer-sammensætning, der består af både unge, familier med børn og ældre, siger Bo Langendorff og peger på, at de ældre beboere ikke er interesserede i de lejligheder, hvortil der er trappeadgang. De foretrækker den afdeling, der har elevator-adgang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce