Annonce
Ugeavisen Bramming

Tjæreimprægnerede sveller efterlader næsten ingen forurening under Grindstedbanen

Det sidste godstog kørte på Grindstedbanen den 3. juni 2012. Siden har Banedanmark og de fire kommuner, banen løber igennem, forhandlet om en overdragelse, så der kan etableres natursti. En ny stikprøveundersøgelse viser, at der ikke forventes at være forurening med creosotrester fra svellernes imprægnering. Foto: Martin Wilde
11 stikprøver viser, at der ikke er nævneværdig forurening under sporet på Grindstedbanen. Det glæder de kommuner, der gerne vil overtage den nedlagte jernbane og omdanne den til natursti.

Bramming / Vejrup / Glejbjerg / Agerbæk: Er jorden under sporet på den nedlagte jernbane mellem Bramming og Grindsted forurenet? Det har de fire kommuner, der gerne vil overtage den nedlagte jernbane, frygtet. For dengang, der kørte tog på jernbanen, blev sporet vedligeholdt, og det indebar, at der med års mellemrum kom nye sveller under skinnerne. Nye sveller af træ blev dengang imprægneret med creosot, som er et tjærelignende stof, der både er kan fremkalde kræft og allergier.

Det var i helt tilbage i 1961, der seneste blev lagt nye sveller og grusballasten blev udskiftet med skærveballast i sporet på Grindstedbanen. Svellerne var imprægneret i årene før. Det afsløres af de små svellesøm med årstal, som er hamret ned i den ene ende af de sveller, der ligger i sporet på Grindstedbanen. Mange års fugt og regn har åbenbart for længst vasket tjærestofferne ud af svellerne, for kun en enkelt ud af 11 stikprøver, taget i jorden under Grindstedbanens spor ved Tofterup, viser en lettere forurening med olie og tjære. De resterende ti stikprøver viste ingen forurening - heller ikke af tungmetallerne bly, cadmium, kobber, nikkel og zink.

Imprægnering af sveller

Vind og vejr er hårdt ved træsveller, der hele året ligger ude i enten grus- eller skærveballast. Derfor begyndte DSB og andre jernbaneselskaber tidligt - før år 1900 - at købe creosot-imprægnerede svellerne for at forlænge deres levetid som brugbar jernbanesvelle.

Imprægnering skete typisk i ovne, hvor det tjærelignende stof creosot under varme og højt tryk blev presset ind i træsvellerne.

Det medførte, at træsvellerne typisk kunne holde i op mod 50 år, før træet begyndte at rådne. I hver svelle blev der i den ene ende hamret et søm med et årstal, så man let kan se, hvilket år svellen er imprægneret.

Imprægnering medførte også en voldsom forurening i og omkring de imprægneringsanstalter, hvor arbejdet blev udført. I Danmark skete imprægnering af jernbesveller næsten udelukkende på Collstrops fabrikker i Køge og Horsens.

I 1960’erne gik DSB over til at benytte sveller af beton, og siden er der kun benyttet træsveller i sporskifter, hvor det er besværligt at tilvirke betonsveller, da de ofte skal individuelt tilpasses.

De svellerne, der ligger på Grindstedbanen, blev imprægneret med det tjærelignende stof creosot i 1958-1960. Det viser de søm med årstal, som er hamret ned i enden på hver egetræssvelle. Foto: Martin

Det er en lettelse for de fire kommuner, der længe har haft et ønske om at overtage den 39,9 km lange nedlagte jernbane og omdanne den til natursti med navnet Bramminoen. For Esbjerg, Vejen, Varde og Billund kommuner er ikke interesseret i at overtage en banetracé. som gemmer på svært nedbrydelige og forurenende stoffer i jorden under skinnerne.

Annonce

- Nu har vi fået afdækket omfanget. Og vi vurderer ikke, at der er en voldsom forurening. Så kan vi komme et skridt videre, siger direktør Thomas Jaap fra Varde Kommune til JydskeVestkysten.

Langstrakte forhandlinger

Det er Varde kommune, som på vegne af de fire kommuner forhandler med Banedanmark om at overtage Grindstedbanen. Forhandlinger som i årevis har ligget næsten lige så stille som togdriften på Grindstedbanen.

Selv om forureningsspørgsmålet nu er afklaret, skal man dog ikke vente, at kommunerne overtager Grindstedbanen lige straks. Det skal først forhandles på plads, hvordan et økonomisk udbytte ved eventuelt salg af de brugte skinner og af overskydende grundarealer ved de tidligere stationer, der ikke skal bruges til naturstien, skal fordeles. Her vil Banedanmark gerne have del i de penge, der kan komme ved salg.

Ikke siden 2012 har det røde lys blinket i advarselssignalerne ved overkørslerne på Grindstedbanen som her på Nørre Høevej. De fire kommuner, banen løber igennem, vil gerne overtage banen og etablere natursti på banens tracé. Foto: Martin Wilde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Når boblerne brister

Annonce