Annonce
Ugeavisen Bramming

Fyrtøjet klar til kick off i Varde

I fuldt skrud: Kongen/ Ole Fredslund Gudmundsen fra Varde, og dronningen/ Karin Egholm fra Bramming sammen med deres datter, prinsessen/ Ellen Søllingwaae Fjord fra Holstebro. Foto: 7-kanten
7-kantens jubilæumsforestilling – nummer 43 i rækken - opføres 1.- 16. juli. 7-kanten har dog som forening eksisteret 50/51 år, idet sidste års forestilling var corona-aflyst.

Varde er klædt på til sommerspil. Ved alle indfaldsveje fortæller info-plakater, at det i år er H.C. Andersens ”Fyrtøjet – en gnist i Andersens liv”, der går over de skrå brædder på Friluftsscenen i Arnbjergparken fra 1. til og med 16. juli.

Godt 50 amatørskuespillere i alle aldre lægger krop og sjæl i stykket, der har selveste H.C. Andersen – spillet af Martin Brygmann - som den gennemgående historiske person. Lyslevende går vores berømte eventyrdigter rundt og delagtiggør publikum i, hvilke tanker han eventuelt gjorde sig undervejs, når han skrev sine mange eventyr.

En række af eventyrfigurerne er også med i Carsten Friis’ manuskript, og blandt andre store Claus, lille Claus, Snedronningen, Kejseren i de nye klæ’r, Grantræet, Hyrdinden, skorstensfejeren og flere andre afkræver forfatteren et svar på, hvem han holder mest af.

Annonce

Soldaten og H.C. indgår en pagt med hinanden, men ingen af dem holder helt, hvad de har lovet, og det afstedkommer forskellige konflikter.

Som i det rigtige eventyr jages kongen og dronningen ud af byen, og der kan holdes bryllup og tronskifte. Også her er et lille twist, der især henvender sig til alle nygifte mænd.

Skrap dronninge-mor

Dronningen – en bestemt én af slagsen – spilles af Karin Egholm fra Bramming, og endnu engang spiller hun over for Ole F. Gudmundsen, der foruden at være kongen i Fyrtøjet er 7-kantens PR- og marketingmanager.

Karin Egholm i fuld gang med at sminke sig til dronninge-look. Foto: Kirsten Enevoldsen

Om dronninge-rollen fortæller Karin, at hun ganske vist er en skrap dame, der styrer landet gennem hendes tøffelhelt af en mand, men som også er en mor – der som alle andre mødre – holder uendelig meget af sit barn. Det er således ikke af ond vilje hun indespærrer sin datter, men for at forhindre heksens spådom om, at prinsessen vil blive gift med en ordinær soldat.

Dronningen er naturligvis også en meget, meget fin dame, der ikke regner pøbelen for meget, og det kan man sagtens se, når først Karin har klædt om til rollen, fået håret sat, kronen arrangeret og make up’en lagt. At få håret sat i de rette folder tager tid, og det har taget syholdet over 100 timer at sy den fornemme dronningekjole.

Annonce

I kostumerne første gang

Jeg møder hende sammen med alle øvrige medvirkende i stykket en dejlig lun sommeraften i sidste uge - første gang, alle var i kostumerne på samme tid.

Alle lever sig ind i rollerne, og der er nu kun et kort stykke op til det allersidste step: Scenen i de rette kulisser, hvor pressefotograferingen finder sted.

Fyrtøjet – en gnist i Andersens liv

·Friluftsscenen Arnbjerg: 1.- 16. juli kl. 20.

·Billetpriser: 205 – 305 kroner

·Arrangør: 7-kanten

·Manuskript: Carsten Friis

·Musik og sangtekster: Martin Brygmann

·Instruktør: Carsten Friis

·Kapelmester: Ole Kibsgaard

·Forestillingsleder: Hans Gundesen

Der er også ekstra travlt i æ’ systouw med at tilrette en sidste gang før uropførelsen torsdag. Stemningen er fortættet, fuld af forventning og muntre bemærkninger – ikke mindst da H. C. Andersen træder frem med fine snoede krøller i nakken, iført fin lang jakke med svalevinger og som en tro kopi af, hvordan de fleste danskere forestiller sig hr. Andersen.

H.C. Andersen/ Martin Brygman får sig en lille snak med Martin Fisker/ Rikke Elisabeth Antonsen. Fogto: Kirsten Enevoldsen

I sminketeltet foran hver sit spejl sidder alle og lægger den makeup, der af corona-hensyn er udleveret til hver enkelt i en individuelt pakket plasticpose.


Hos frisøren er der gang i alle fornødne remedier. Der bliver touperet og proppet en valk eller to på hovederne, så frisuren kan få den fornødne fylde og højde. I Café Fyrtøjet er der gang i grillen, for selv Kejseren af Kinesiens land skal ikke gå sulten på scenen.

Også Kejseren af Kinesiens land måtte frekventere Café Fyrtøjet, før han var klar til at gå på scenen til fotografering. Foto: Kirsten Enevoldsen

Instruktørassistent Jens Jager – også fra Bramming og gift med ”Dronningen” går roligt omkring, og får en snak til højre og venstre. Alt tilsyneladende klappet og klar til at gå i luften om et par dage.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Kontoret holder minibyfest torsdag, fredag og lørdag

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Nørretorv var næsten fyldt til lørdagskoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Åbner egen frisørsalon: En drøm er gået i opfyldelse for Ziba

Ugeavisen Bramming

Pligt for til i morgen

Ugeavisen Bramming

DSB fjerner togpersonalet fra intercitytog til Esbjerg

Ugeavisen Bramming

64-årig mand væk i fem dage: Nu er han fundet

Ugeavisen Bramming

Niklas kom på podiet til VM

Ugeavisen Bramming

Stadig to lejrskoler i skoleforløbet

Ugeavisen Bramming

140 tog på tur med MY'eren - og flere ture er på vej

Ugeavisen Bramming

Koncert bliver der på Nørretorv - også hvis det regner

Ugeavisen Bramming

Christian blev nr. 8 til VM

Ugeavisen Bramming

Dansk og amerikansk musik spiller op på Nørretorv

Ugeavisen Bramming

Lille, fine Carla fandt sokken

Ugeavisen Bramming

Fotopar åbner galleri i St. Darum

Ugeavisen Bramming

Lunds El er kommet godt fra start

Ugeavisen Bramming

Kun ét år mere: Bramming skal have ny formand

Ugeavisen Bramming

Lokalråd efterlyser hurtigere resultater

Ugeavisen Bramming

Som i et eventyr

Ugeavisen Bramming

Ridderkors til fem byrådsmedlemmer

Ugeavisen Bramming

Gram Slot er fyldt med mysterier og andet godt

Ugeavisen Bramming

Masser af plads lige midt i naturen og med egen sø

Ugeavisen Bramming

Nu også læber og eyeliner

Ugeavisen Bramming

Sommer med sol, sjov og aktiviteter

Annonce