Annonce
Ugeavisen Bramming

Fysioterapeuter er flyttet i nye lokaler

Fysioterapeuterne Anette Schultz og Louise Beck fra Rygklinikken Bramming, er flyttet i nye og mere rolige lokaler - men stadig i Bramming Erhvervspark på Industrivej. Foto: Martin Wilde
Fysioterapeuterne Louise Beck og Anette Schultz deles om en klinik på Industrivej i Bramming. Nu er de flyttet i nye lokaler – men i samme bygning.
Annonce

BRAMMING: Et bedre og mere roligt venterum. Det er den direkte årsag til, at Louise Beck, indehaver af rygklinikken Bramming, og børnefysioterapeut Anette Schultz har flyttet klinikken. Den ligger ganske vist stadig med adresse i Bramming Erhvervspark på Industrivej 21, men nu i den sydlige del af bygningen.

- Det var vores udlejer, der mente, at det venteværelse, vi nu har, er mere roligt, siger Louise Beck.

Klinikken er nu i fuld gang igen efter coronarestriktionerne, men visse ting er naturligvis ændret. Der er sprit til afspritning, der gives ikke hånd og der er ikke længere blade at læse i venterummet.

Annonce

Speciale i børn

Louise Beck har normalt åbent i Rygklinikken Bramming tirsdage, torsdage og lørdage. I det seneste år har der også været åbent på fredage, men så er det Anette Schultz, der tager imod. Hun har specialiseret sig i fysioterapi for børn.

- Fordelene for mig her i den nye lokaler er, at her der flere kvadratmeter at lege på. For mine små borgere er der lidt mere drøn på, siger Anette Schultz, som behandler børn fra nul til 18 år.

- Det er de små, der giver mest mening, for der kan vi rykke mest. Det er eksempelvis, hvis barnet er udfordret med at ligge på maven, så det ikke får et skævt og afladet kranie, hvis det ligger for meget på ryggen. Hvert femte barn i fire måneders-alderen har et skævt kranie, siger Anette Schultz:

- Men det kan også være de lidt større børn, som kan være motorisk udfordrede. Det kan være balance og koordinering. Jeg har også erfaring med for tidligt fødte børn.

Anette Schultz, der har 13 års erfaring, kommer også gerne ud til dem, der har brug for hendes hjælp, eller for at holde oplæg i eksempelvis mødregrupper eller faggrupper.

Ingen henvisning

Man behøver ikke en henvisning fra egen læge, for at booke tid hos Rygklinikken Bramming.

Det er muligt at blive henvist til behandling fra flere forsikringsselskaber, og der ydes tilskud fra Sygesikringen Danmark.


Man skal lade være med at finde sig i at have ondt. Kom afsted og få gjort noget ved det. Nogle gange er det ikke så vanskeligt.

Louise Beck
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Playmore er nu historie

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Bryllup

Ugeavisen Bramming

Hverdagen

Annonce