Annonce
Ugeavisen Bramming

Gammel før tid

Første gang, jeg sneg mig ind på et diskotek, var jeg 16 år og havde lige fået mit traktorkørekort. Dørmanden lukkede mig ind uden at blinke. Hvis der skulle være et par unge læsere med, så var det inden et knallertkørekort var en så ”seriøs” ting som det er i dag. Dengang lignede et traktorkørekort - som det eneste - til forveksling et bilkørekort.

Jeg nåede at være på diskoteket i cirka 20 min. Inden jeg igen sneg mig ud og ned på et værtshus. Musikken på diskoteket var elendig, og det var ikke til at høre hinanden snakke, eller sig selv tænke. Så var det bedre på en bar, hvor man kunne snakke, og der var Rock over højttaleren!

Det har siden den dag været en lille del af min identitet. At være modstander af konformiteten, men stadig ikke skille sig så meget ud, at det ville kunne ses. Et meget passivt, aggressivt oprør mod flokmentaliteten. Det har sidenhen slået mig, at alle andre er fløjtende ligeglade med, om man kan lide det som størstedelen kan lide. Ja det er faktisk helt ligegyldigt.

Annonce

Det er inden for de sidste par år, at det er gået op for mig, at mennesker i det store hele er ligeglade med, hvad jeg går og laver, skriver og gør. Det er en fodnote i deres dag. Hvis det overhovedet er blevet noteret, hvordan jeg har ageret.

Jeg fyldte 28 her i juli. En forholdsvis ubetydelig fødselsdag, der hverken er rund, halv, eller giver anledning til at blive overdynget med krydderier af ens nærmeste venner og bekendte. Det var en stille dag, med en stille og rolig morgenmad med noget af min familie og min søn. Dagen var dejlig, stille og begivenhedsløs. Jeg havde ikke den store lyst til at invitere en masse venner over og holde en fest eller bare invitere et par af de allernærmeste over til en god omgang mad. Men der manglede nu stadig noget. Jeg var nødt til at udfordre mig selv.

Frasen, ”Gammel før tid”, hørte jeg komikeren Christian Fuhlendorff sige i et af sine podcast-afsnit, ”hva så?”. Her gik han og snakkede med én, om at mænd ikke bliver gamle men bitre, og at det var meget individuelt, hvornår det skete. Da jeg havde brygget lidt på ordsproget, kom jeg frem til den konklusion, at man altså også kan blive yngre igen, hvis jeg finder en måde, hvorpå jeg ikke er bitter.

Så får at vende tilbage til min fødselsdag, eller nærmere bestemt et par dage senere. Jeg kom i tanke om en samtale, jeg havde med en ven et par uger i forinden. Han havde købt sig et Long Board og var begyndt at køre på det.

Jeg husker, at jeg i samtalen spørger, om han ikke var blevet for gammel til det, og om han ikke er faldet på røven utroligt mange gange. Jeg morede mig meget ved tanken. Han fortalte at han, jovist, havde været nødt til at hoppe af et par gange, men at han ikke var faldet.

Han sagde at det var befriende at stå på…

Samme dag bestilte jeg et Long Board. Jeg var nødt til at udfordre mig selv og lære noget nyt. Den følgende weekend var jeg sammen med min ven ude at ”cruise”. Det var befriende nemt og behageligt.

Vi kørte fra Esbjerg midtby og ud til de Hvide Mænd og ind igen til Esbjerg Brygge. Da vi sad på Bryggen, var der en far og hans søn ude i vandet på deres Stand Up paddel boards (SUB).

De spurgte, om vi ikke ville prøve.

Egentlig falder det mig ikke ind at skulle prøve noget nyt på den måde. Hvad nu, hvis jeg faldt i vandet? Ville jeg komme til at gøre mig selv til grin? Men nu var det jo lykkedes at komme hele vejen ud til Bryggen på et stykke træ med fire hjul under. Så jeg prøvede det.

Det var nemt, afslappende og - ja, befriende. Nu kører jeg en gang imellem en tur på mit Long Board eller står på det SUB jeg købte et par uger efter. Jeg tager mig tid til at blive bedre og nyde det.

Den her sommer lærte jeg to nye ting, og jeg skal blive ved med at udfordre mig selv. Det gør mig lykkelig.

Det er jo kun et stykke træ med fire hjul under - men sikken lykke. Foto: Jonas Mathiesen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

En pigedrøm går i opfyldelse: Nu skal Charlotte endelig være frisør

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Stolthed

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Mændene flokkedes om Arnes Velo Solex

Ugeavisen Bramming

Hunderups Efterårsmesse var en bragende succes

Ugeavisen Bramming

Fjernvarmeværk skal have nye vedtægter – igen

Ugeavisen Bramming

Jonas Jeppesen fra Vong vender tilbage til vikingerne

Ugeavisen Bramming

LA-spids: - Vi skal selv tage større ansvar

Ugeavisen Bramming

Krimiforfatter på biblioteket

Ugeavisen Bramming

Vækstpulje spreder penge

Ugeavisen Bramming

Fritidscenter klar med ny OL-disciplin: Klatrevæg klar til indvielse i Bramming

Ugeavisen Bramming

Musik og debat om Højskolesangbogen

Ugeavisen Bramming

Se og smag på Bents Dexter-kvæg

Ugeavisen Bramming

Skechers sponsorerer Taekwondo klubben

Ugeavisen Bramming

Hvem bliver den første på Jægervænget

Ugeavisen Bramming

Til 20 års jubilæum for Ejners sten

Ugeavisen Bramming

Forsamlingshus har god udlejning

Ugeavisen Bramming

Postorkestret spiller i foyeren

Ugeavisen Bramming

Op i gear

Ugeavisen Bramming

Landsbyparken indviet med maner

Ugeavisen Bramming

Idéforum med på messe i Hunderup

Ugeavisen Bramming

Stephanie er ene pige på værkstedet

Ugeavisen Bramming

Bæredygtighed på revy-menuen

Ugeavisen Bramming

Astrid har en snegl som kæledyr

Annonce