Annonce
Ugeavisen Bramming

Gammel stolthed forgår ikke så let

Træerne forrest i billedet er vokset op i den daværende Bramming Kommune, bygningerne bagest, klummeforfatteren Jakob Lambertsens barndomshjem, ligger på den anden side af den usynlige streg, som engang var grænsen til Gørding Kommune. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Noget af det skønne ved at skrive en klumme er, at man kan skrive stort set hvad som helst, så længe man ikke direkte fornærmer eller krænker nogen. Man behøver knap at holde sig til sandheden.

Jeg vil ikke skabe splid, blot undre mig. Lige nu over, at der åbenbart findes en folkesjæl og en stolthed i enhver lille by. Det er sikkert i sig selv vældigt positivt, men kan også optræde i form af komplekser, sårede følelser og vrisne attituder.

Lad mig være lidt mere specifik og konkret: Jeg er døbt i Gørding Kirke. Gik som barn i folkeskole i Bramming. Da jeg som 18-årig meldte mig ud af Folkekirken, var det hos præsten i Gørding. Senere meldte jeg mig ind igen, men det er en anden sag. Det skete i Østjylland.

Jeg har en erindring om, at der var noget, som hed sogneråd. For et meget lille område, der havde sin kultur, der – set i bagklogskabens lys – ikke mindede om nabosognets.

Men end ikke i min barndom var der større modsætninger, som jeg husker det. Der skulle ellers være nok af grundlag.

De store gårde lå omkring Gørding, og Gørding Sognekommune var dobbelt så stor som nabokommunen mod vest. I Gørding og nærmeste omegn fandtes århundreders traditioner og rigdomme.

Bramming var en ny by, en industriby, opstået omkring stationen for halvandet hundrede år siden. For 50-60 år siden var der stort teglværk, jernstøberi og flere end et dusin møbelfabrikker.

Altså storbønder (og en del mindre gårdejere) kontra fabrikanter og arbejdere.

Men lagde vi mærke til det? Hørte vi om det? Lod vi os præge af det, vi, som voksede op i dette sociologiske krydsfelt? I denne kampzone? Ikke, som jeg oplevede det. Men jeg kan have været uvidende og naiv. Er det måske stadigvæk.

I hvert fald: Jeg skiftede på et tidspunkt som barn fra en skole i Gørding Kommune til en skole i Bramming, og senere spillede jeg fodbold i Darum, mens jeg stadig gik i skole i Bramming. Men jeg oplevede aldrig nogen shitstorm eller anden hadkampagne. Ingen fjendtlige stemninger, ikke engang i det små, som da Michael Laudrup skiftede fra FC Barcelona til Real Madrid eller Kamil Wilczek fra Brøndby til FCK.

At jeg havde et forhold til både Gørding og Bramming, skyldes, at grænsen mellem de to kommuner gik durk gennem min fars marker. Noget af ejendommen lå i den ene kommune, noget i den anden.

Man kan sige, at jeg var på gennemrejse. Mine forældre var tilflyttere – født henholdsvis i Esbjerg og på Mors. Selv flyttede jeg væk for mange år siden. Derfor kan jeg skrive så frit. På sikker afstand.

Sjovt nok kender jeg til flere, som er flyttet fra Bramming til Gørding, end omvendt. I min begrebsverden er det en strøm imod den almindelige bølgegang. Men det kan være tilfældigt.

For nylig blev jeg af en god veninde gjort opmærksom på, at folkesjælen i Gørding fortsat er i live. At der er gørdingensere, som endnu er sure over, at Bramming blev tilgodeset på alle områder ved kommunesammenlægningen for 50 år siden – akkurat som brammingensere er misfornøjede over at være blevet overset siden kommunalreformen for blot 13 år siden.

I den trykte udgave af Ugeavisen kan man naturligt nok ikke kommentere spontant på denne klumme. Men online kan man. Det kunne være interessant at se reaktioner. At se eksempler på modsætningsforhold eller på forbrødringer hen over de gamle sognegrænser. Som nævnt, jeg er ikke ude på at yppe kiv, men vil gerne se mekanismer belyst, som ellers bare ligger og knuger og murrer.


Jeg vil ikke skabe splid, blot undre mig. Lige nu over, at der åbenbart findes en folkesjæl og en stolthed i enhver lille by. Det er sikkert i sig selv vældigt positivt, men kan også optræde i form af komplekser, sårede følelser og vrisne attituder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Efterlyser løver i Ribe

Ugeavisen Bramming

Stress / stress af

Annonce