Annonce
Ugeavisen Bramming

Glas, malerier og fedtsten på museet

Vinni Bakkensen fotograferet i sit arbejdshjørne på udstillingen. Her kan interesserede møde hende hver søndag og hver tirsdag eftermiddag fra kl. 15, så længe udstillingen vises. Foto: Martin Wilde

Frem til den 18. november udstiller kunstneren Vinni Bakkensen sine værker på Egnsmuseet i Bramming. Hver søndag og hver tirsdag eftermiddag kan du møde kunstneren på museet.

Annonce

Bramming: Naturen og dens mange farver inspiration, når Vinni Bakkensen svinger penslen, og sætter farve på et nyt lærred. Mere generelle iagttagelser i naturen er inspirationen, når den 46-årige kunstner fra Henne Stationsby bevæger sig over i glaskunsten.

- I skulpturer fortolker jeg altid en refleksion om medmenneskelige relationer, Jeg har for eksempel lavet en serie nøgler, fortæller Vinni Bakkensen.

Hun betegner sig selv om autodidakt kunstner, og noget særpræget bevæger hun sig over tre forskellige udtryksformer. For tiden og frem til den 18. november kan man se 90 af hendes forskellige værker som en særudstilling på Egnsmuseet Bramming. Det er både malerier, glaskunst og skulpturer i fedtsten.

Den blå farve er bare min favorit. Den går ret meget igen.

Vinni Bakkensen
Når Vinni Bakkensen arbejder i glas, arbejder hun i kun et lag og benytter hun en teknik, hun kalder klodt glas. Det giver en let glaskunst. Foto: Martin Wilde
Annonce

Giver noget til hinanden

- Jeg har arbejdet i alle tre udtryk de seneste 15 år og på fuld tid siden 2015. Hvert materiale giver noget til de andre, så jeg vender altid tilbage, selv om måske ikke arbejder så meget i en ting i en periode, fortæller Vinni Bakkensen.

Det var på seminariet, hvor hun læste til pædagog, hun blev introduceret til fedtsten og glaskunst. På samme tidspunkt begyndte Vinni Bakkensen at male, fordi hun ville have noget ved siden af studiet. I dag importerer hun selv de fedtsten, hun omdanner til skulpturer, fra Holland, og hun har udviklet sin egen teknik indenfor glaskunst.

- Jeg arbejder kun i ét lag. Det er en lidt anderledes måde, som jeg kalder koldt glas. Derfor er mine værker også meget lette - og de er uden kemi, så de kan bruges til fødevarer. Men ellers er de jo også bare en flot skulptur, siger Vinni Bakkensen og rækker et af hendes værker, en flad skål eller et dybt fad, alt efter hvordan man ser på det, til journalisten. Og ja, det er væsentligt lettere end forventet.

Hvor Vinni Bakkensens fedtstenskulpturer altid tolker medmenneskelige relationer, så betegner hun selv sine malerier som naturabstraktioner.

På den anden side er titlen på disse fedtstenskulpturer, som Vinni Bakkensen har fremstillet af fedtsten fra Zimbabwe. Foto: Martin Wilde
Annonce

Titler eller ej - ja og nej

- Jeg giver aldrig mine malerier titler. Jeg vil skabe en følelse af genkendelighed hos beskueren, men sætter jeg et sted på, så er beskueren allerede låst fast. Den oplevelse vil jeg ikke tage fra beskueren, siger Vinni Bakkensen.

Til gengæld får fedststensskulpturerne titler. "På den anden Side" er titlen på nogle skulpturer, Vinni Bakkensen har frembragt af fedtsten fra Zimbabwe og som kan ses på Egnsmuseet.

- Det er en ny serie, der skal erindre os om, at vi skal huske at se tingene fra den anden side - også når det gælder medmenneskelige relationer. Men jeg holder i øvrigt meget af, at folk må lægge den fortolkning i mine værker, som de vil!

Den blå farve er en favorit, når Vinni Bakkensen maler. Foto: Martin Wilde
Nøgler fremstillet af forskellige typer fedtsten. Foto: Martin Wilde
Vinni Bakkensens malerier er naturabstraktioner, som lader sig inspirere til i den vestjyske natur. Foto: Martin Wilde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce