Annonce
Ugeavisen Bramming

Grundlovsdag - rundstykker og valgflæsk!

Grundlovsdag skal du sætte dit kryds. Ugens klummeskriver håber, at når du som vælger skal sætte dit kryds ikke gør det med søvn i øjnene, som når man står hos bageren for at købe morgenbrød. Foto: Michael Morthorst
Så er der inden længe, vi skal stemme til Folketinget, og begivenheden er godt i gang. Der diskuteres, menes, kridtes op og skændes lidt.
Annonce

Klumme: For en uge siden stod jeg ved bageren. Det sker indimellem, men ikke nok til, at den står på autopilot, når det kommer til, hvad man skal vælge, og hvilke rundstykker der er bedst. Søvndovne øjenlåg markerede, at man lige var stået op, og beslutningen tog lang tid, selvom hjernen arbejdede, alt det den kunne. Der kom rundstykker i posen, og der lå et tilbage, da vi havde fortæret morgenmaden, så det ramte godt nok.

Som et demokrati har vi brug for, at befolkningen tænker sig godt om og ikke vælger mellem smarte bemærkninger, men sorterer mellem reel politik.
Annonce

Deja-vu

Og nu står jeg her så igen! Lars Løkke har sagt, at jeg senest grundlovsdag skal vide, hvad jeg skal stemme.

Jeg er så småt ved at åbne mine øjne og skal til at lure på, hvilke holdninger der skal lægges vægt på, når stemmen til sidst skal puttes en lidt større bagerpose i form af en skraldespand med lås på. De politiske kampe skal stå i de næste uger, og jo - man skal da følge lidt med i, hvad de mener, der skal ske i lille Danmark.

Klimapolitikken får en dagsorden som aldrig før, men om den kan slå indvandringspolitikken, det får den nok svært ved. Medierne vil svælge sig i den nye Rasmus Paludan, der helt ufatteligt kan blive taget seriøs, med den fortid han har haft. Der er mange, som er bange for, at vor tids duplikat af Mogens Glistrup, der med sin kejtede facon, mindrestatspolitik og antimuhammedanerpolitik strøg ind i Folketinget, med stort mandat og senere gled ud med tilsølet eftermæle.

Annonce

Et mareridt

Medierne går efter drama og debat og fremelsker rabiate holdninger, så man kan være bange for, om vi får en Trump-gentagelse i H. C. Andersens lille gamle Danmark. Ingen troede, at Trump ville kunne vinde stemmer nok, men det gjorde han, og i dag sidder han som præsident i USA.

Rasmus Paludan har en længere række af sager som aktør ved de danske domstole og er dømt for flere forseelser. Han er undersøgt og har dom på, at han har nedsat erhvervsevne og har i forbindelse med et trafikuheld fået en hjerneskade der gør, at han har svært ved at håndtere konflikter. Hvordan kan sådan en mand repræsentere Danmark i Folketinget?

Jeg forestiller mig, at H. C. Andersen, hvis han levede i dag, ville gribe sin fyldepen og begynde at skrive. Ikke et eventyr - men et mareridt. Et mareridt, der handler om at dansk politik bliver fyldt med symbolpolitik og partipolitik baseret på enkeltværdier. Der bliver mindre plads til langsigtede økonomiske værdier og miljøplaner.

Annonce

Smarte bemærkninger eller reel politik

Jeg tror, der er mange, som ikke har interesseret sig nok for nyhederne og ikke ved nok om de enkelte partiers politik. Mange står med søvn i øjnene, som jeg stod ved bageren og valgte i næsten affekt. Vi er mange, der skal finde frem til, hvor vores kryds skal sættes, og det er guf for de partier, der lever af at promovere sig på enkeltværdier. Som et demokrati har vi brug for, at befolkningen tænker sig godt om og ikke vælger mellem smarte bemærkninger, men sorterer mellem reel politik.

Jeg ønsker alle politikere, der vil Danmark det bedste, et godt valg. Vi ses i stemmelokalet!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Traditioner

Annonce