Annonce
Ugeavisen Bramming

Hans Christian bruger en hel søndag på tog

Hans Christian Nørup har interesseret sig for tog i mange år, og for to år siden blev aktiv i Veterantog Vest i Bramming. Nu er han begyndt på uddannelsen som veteranbanetogfører. Foto: Martin Wilde
Hjemme i kælderen i Tjæreborg har han modeltog. Så der var ikke langt fra tanke til handling, da han på Facebook så et opslag, hvor der stod, at Veterantog Vest manglede frivillige. Nu er Hans Christian Nørup også begyndt på uddannelsen som veteranbanetogfører.

Tjæreborg: Det er fysisk krævende at være togfører og rangerleder. Kroppen skal kunne holde til at kravle under puffer og løfte de tunge koblinger, hvor der ikke er ret meget plads, når lokomotiv og vogne skal kobles sammen. Det at stå på perronen og fløjte afgang er den letteste del af jobbet.

Men det afskrækker ikke 28-årige Hans Christian Nørup fra Tjæreborg. Siden han var dreng, har han interesseret sig for tog.

- Min mor tog med ned på stationen i Tjæreborg. Der kunne jeg se på tog i timevis, fortæller han - på perronen i Tønder.

Annonce

Kammeratskab og samarbejde

Der er pause. De 74 passagerer i de tre gamle personvogne har forladt toget. Mens passagererne går på opdagelse i julebyen Tønder, er der tid til et par lune tarteletter med fyld og en snak inde i spisevognen. For det at køre med som personale på veterantog er også hygge og kammeratskab - noget af det, som gør, at Hans Christian Nørup er blevet hængende i den lokale veteranbaneklub, Veterantog Vest, som holder til i remisen på Hedemarksvej i Bramming.

To år har han foreløbig været med i det hold af frivillige, som mødes hver mandag aften for at rode med gamle tog. Hans Christian Nørup er sikker på, han også er med de kommende mange år, for han er - sammen med tre andre klubkammerater - netop begyndt på at tage en uddannelse som veteranbanetogfører.

Det handler om kammeratskab i klubben - også når der køres med veterantoget, hvor hele otte personer er med som personale. Der er både lokomotivfører og lods, dem skal klippe billetter og personale til at bemande kiosken i spisevognen. Foto: Martin Wilde

- Jeg er vognansvarlig i Veterantog Vest og mekaniker på lokomotivet, siger Hans Christian Nørup og er lidt ærgerlig. For det er ikke klubbens eget grønne lokomotiv, MT 152, som trækker juletogene til Tønder i år.

- MT'en kører ikke, for der er at hul i en foring i en cylinder. Så den blander motorolie med kølevand. Det er ikke så godt. Så vi har været ude og leje HHJ DL 11 hos Sydjyllands Veterantog i Lunderskov. Det er godt, vi kan hjælpe hinanden.

Det er også i Lunderskov, han tager uddannelsen som veteranbanetogfører. De to foreninger har oprettet et fælles hold, hvor eleverne gennemgår og går til eksamen i det samme sikkerhedsreglement, som hvis de skulle arbejde hos DSB eller Arriva.

Annonce

Tidligt op

- I dag hjælper jeg på lokomotivet og med at lave æbleskiver. At køre med som personale på toget er belønningen for det arbejde i remisen, der ligger bagved med vedligehold og reparation. Og så glæden ved at glæde andre mennesker, der kører med som passagerer. Det her tog er jo fra før Verden gik af lave, fortæller Hans Christian Nørup.

Juletogene, der kører to søndage mellem Esbjerg og Tønder med opsamling i Bramming, Gredstedbro og Ribe plejer at være fyldt, men i år var der kun halvt fyldt på første tur - måske fordi der er krav om at bære mundbind. Men alle sikkerhedsregler overholdes, og der sælges kun billetter til siddepladser. Foto: Martin Wilde

Denne søndag er han stået tidligt op. Klokken syv begyndte arbejdet ved remisen i Bramming med at gøre vognene klar. Hver dag, de skal køre, skal de først gennemgå et teknisk eftersyn.

- Jeg har lavet teknisk eftersyn her til morgen sammen med kollegerne. Det er hårdt ved vognene at holde ude under åben himmel. Og så er der et hårdt miljø på Vestkysten - på flere måder, siger Hans Christian Nørup og tilføjer, at han af og til, når han arbejder med at vedligeholde vognene, må fortælle drenge, at stationsarealet i Bramming ikke er en legeplads for børn.

I dag hjælper jeg på lokomotivet og med at lave æbleskiver. At køre med som personale på toget er belønningen for det arbejde i remisen, der ligger bagved med vedligehold og reparation. Og så glæden ved at glæde andre mennesker, der kører med som passagerer. Det her tog er jo fra før Verden gik af lave.

Hans Christian Nørup

- Næste søndag kører vi igen - forhåbentlig med flere passagerer. Og ellers så arbejder vi hårdt på at få MT'en i drift igen. Men det er en dyr reparation, forklarer Hans Christian Nørup.

Og pengene til reparation - dem tjener Veterantog Vest næsten udelukkende ved at sælge billetter - især til juletogene til Tønder.

Kom med

Kom med på en tur med veterantoget. Enten som passager eller som personale.

Billetter sælges via klubbens hjemmeside: veterantogvest.dk.

På samme hjemmeside kan du se, hvordan du bliver aktivt medlem i klubben.

Veterantog Vest er en underafdeling af Dansk Jernbane-Klub. Klubben holder til i remisen på Hedemarksvej i Bramming. Foto: Martin Wilde
Annonce
Ugeavisen Bramming

Gnisten øjner afslutningressourcetung coronasmitte: - Vi har nogle jernladies, der har kæmpet igennem

Annonce
Ugeavisen Bramming

Brammings smittetal stiger fortsat

Annonce
Ugeavisen Bramming

Kom ned og se Brammings fortid: Ny udstillingegnsmuseet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hjemvendte Sara skal forsøge at sælge Vadehavet: - Det er jo fantastisk, at vi har så unik natur her i lille Danmark

Ugeavisen Bramming

Torben stoppede som lokalrådsformand efter hjerteoperation: Læser nu til præst som 73-årig

Ugeavisen Bramming

Friskolen får velgørende sandwich-besøg: - Alle er velkomne til at komme hernede og spise

Ugeavisen Bramming

Jonas Jeppesen dropper Sverige til fordel for Danmark

Ugeavisen Bramming

Hvem skal have Lions-priser for 2022?

Ugeavisen Bramming

Unge vil have mere gang i byen: Fantastisk at de kommer med ny energi og nye måder at tænke på

Ugeavisen Bramming

Jane åbner No. 18 – med nyt salgskoncept

Annonce