Annonce
Ugeavisen Bramming

Her de nye menighedsråd

Menighedsrådet ved Vester Nykirke er atter fuldtalligt, efter en periode på et par år med kun fire ud af fem pladser besat. Foto: Martin Wilde
Hvem blev valgt, og hvem stopper? Få overblikket over de kommende menighedsråd i Ugeavisens område.
Annonce

OMRÅDET: Sidste tirsdag og onsdag var der valgforsamlinger i de danske menighedsråd. Her skulle der vælges nye menighedsråd for de kommende fire år. Men hvem blev valgt ind, og hvem sidder ikke længere i menighedsrådet? Ugeavisen har ringet til menighedsrådsformændene, og her kan du se, hvem der blev valgt og hvem der går ud af menighedsrådene i Ugeavisen Brammings primære udgivelsesområde.

Annonce

Grimstrup

I Grimstrup blev der valgt et nyt medlem til menighedsrådet. Det er Inge Bremer Mikkelsen. Der var genvalg til Børge Ottosen, Ruth Christiansen, Jytte Nikolajsen og Lise Buch Sørensen. Ud af menighedsrådet går Lene Thunbo Jonassen.

Annonce

Vester Nykirke

Der er grund til glæde i Vester Nykirke Sogn. Her blev der ikke kun valgt et nyt medlem til menighedsrådet, som ikke har været fuldtalligt i et par år og derfor har måttet søge dispensation fra biskoppen. Det lykkedes også at vælge en stedfortræder.

Martin Dupont Lauridsen er det nyvalgte medlem af menighedsrådet, som desuden kommer til at bestå af de genvalgte Ulla Egelund Christensen, Tove Pultz Lauridsen, Henrik Christensen og Hardy Lauridsen. Ny stedfortræder bliver Birthe Krogh Ladegaard.

-Vi er godt nok tre, der hedder Lauridsen i menighedsrådet, men ingen af os er i familie med hinanden, forsikrer Hardy Lauridsen, som er formand for valgbestyrelsen i Vester Nykirke Sogn.

Annonce

Vejrup

- I Vejrup er der genvalg til de seks, der har siddet i menighedsrådet de seneste fire år, og så har vi fået valgt en stedfortræder, Gitte Pedersen, fortæller menighedsrådsformand Else Truelsen:

- Vi har haft et godt samarbejde som gør, at vi gerne vil fortsætte.

Udover Else Truelsen kommer menighedsrådet de kommende fire år til at bestå af Niels Peder Regel, Lone Wenzel Henriksen, Grethe Oxlund Johannesen, Anne-Grethe Riisager og Inge Havgaard Pedersen.

Annonce

Gørding

I Gørding havde tre medlemmer af det nuværende menighedsråd, heriblandt formand Else Møller, valgt at stoppe. De to andre, der stopper, er Malene Bodenhoff og Gerda Ladefoged Nielsen.

- Der kom 80 mennesker til valgforsamlingen. Det er vi godt tilfreds med, siger Else Møller.

Nyvalgt blev Flemming Tonnesen, Else Grete Jensen og Jette Pedersen. De skal sidde i det kommende menighedsråd sammen med de genvalgte Sally Huntingford, Kristine Sørensen, Dorte Rømer og Mona Holm. Som stedfortræder blev valgt Bjarne Hansen.

Annonce

Tjæreborg

I Tjæreborg skete der også en større udskiftning ved valgforsamlingen. Nyvalgt blev Dan Jul Mortensen, Margit Laursen og Karin Thorsø Brandstrup. Der var genvalg til den nuværende formand Johannes Jakobsen Sidelmann samt Henriette Gjerlufsen Frandsen, Chresten Haugaard og Flemming Rieber Nielsen. Kurt Aakjær og Birgit Paulsen blev valgt som stedfortrædere.

Ud af menighedsrådet i Tjæreborg Sogn går Annie Jette Winther-Hansen, Eva D. Schmidt og Birthe Andersen.

Annonce

Sneum

I Sneum Sogns menighedsråd blev der kun skiftet ud på en plads. Ud går Jens Langelund-Larsen, mens Per Rasmus Nielsen blev nyvalgt til det kommende menighedsråd, der tiltræder ved kirkeårets begyndelsen den første søndag i advent. Der var genvalg til Per Ravnsbæk-Toft, Sabine Noel-Andersen og Lisbeth Kjærsgaard Mariager samt til den nuværende formand Inger Fogh.

Som stedfortrædere blev valgt Elin Larsen og Hans Jeppe Andersen.

Annonce

Bramming

I Bramming Sogn bliver der skiftet ud på fire pladser i menighedsrådet. Genvalgt blev den nuværende formand Ole Nørregaard samt Karsten Sejrsgaard Jakobsen, Doris Karmedula Poulsen, Anne Grethe Lauridsen, Flemming Bodilsen, Adeline Bennedsen og Anette Høyer Kirkegaard. Nyvalgt blev Poul Sørensen, Pia Klinge Hansen, Inger-Lisbeth Andersen og Eva Dich Pedersen.

Ud af menighedsrådet går Karen Stein og Jakob Saaurgaard samt Ulla koman-Mejer og Aage Ditlevsen. De to sidstnævnte blev dog valgt som stedfortrædere for menighedsrådet.

Darum

I Darum Sogn blev der valgt to nye ind i menighedsrådet. Det er Ulla Harbo og Rikke Aagaard Andersen. Der var genvalg til Birgit Hansen, Thomas Østergaard Andersen, Jan Bjerrum og den nuværende formand Anton Nielsen.

Ud af menighedsrådet går Inger Biltoft samt Lise Guldager, der er flyttet ud af sognet.

Hunderup

I Hunderup Sogn blev der skiftet ud på tre af menighedsrådets fem pladser. Blandt andre havde den nuværende menighedsrådsformand Karen-Lena Randrup valgt at stoppe. Det samme gør Mette Pors Fredslund og Hans Jørgen Risager Kristensen.

Nyvalgt blev Anne Lodskou, Lejf Bjerrum Jørgensen og Birthe Kristensen. De skal danne det nye menighedsråd sammen med de genvalgte Jan Skovgaard Christensen og Inga Jensen.

Som stedfortrædere blev valgt Inga Iversen og Mette Bjergmark.

- Heldigvis lykkedes det at få valgt hele vejen rundt. Det gik faktisk lidt bedre, end jeg havde håbet på. Jeg tror, coronaen har gjort, at folk tænker dybere over tingene, siger den afgående menighedsrådsformand Karen-Lena Randrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Efterlyser løver i Ribe

Ugeavisen Bramming

Stress / stress af

Annonce