Annonce
Ugeavisen Bramming

Hjulene på bussen...

Torben Kjær Andersen skriver denne uges klumme om Verden i denne coronatid. Foto: Martin Wilde

Dommedag er nær…

Er du egentlig klar over, hvor galt det står til? Ikke med coronaen, nej, nej; det ved vi jo alle. I hvert fald alle os, der har taget en doktorgrad i virologi og medicinsk biostatistik på AOF’s vinteraftenskole. Næh, du, det gælder alt det andet, der truer os, udviklingen, du, det rigtigt farlige. Har du for eksempel bemærket, at Esbjerg i 2020 faldt fra at være den femte største kommune i Danmark til kun at være den sjettestørste? En hel plads ned på kun ét år, du. Hvis det fortsætter sådan, så vil vi jo om 92 år være landets mindste kommune og hvad så med alle visionerne? Noget må der gøres.

Og isbjørnene? For 60 år siden var kun 8.000 tilbage; nu er der over 25.000, hva’ be ha’r? Hvis det fortsætter sådan, vil alle sælerne jo være ædt ved århundredeskiftet, også dem på Skallingen og de tre på fiskerimuseet. Jamen, altså. Det ender med, at isbjørnene ikke sveder ihjel, men æder sig en forstoppelse til. Og en isbjørneforstoppelse er ikke noget at spøge med.

Klogere, si’r du; vi skal blive klogere. Forske noget mere, skaffe løsninger på alle problemerne, overblik, prioritering, investering. Gøre noget, ligegyldigt hvad, bare gøre noget. Jamen sig mig, følger du da slet ikke med i, hvad der foregår? I øjeblikket gør vi jo ikke noget for at blive klogere; tværtimod ryddes der jo ud i alt det, vi ved og kender til: sange, bøger og gipsfigurer. Forbudte eller på sæt og vis anstødelige ord fjernes rask væk, du; fortsætter det sådan, er der ingen ord tilbage om hundrede år. Kommunikation er kun grynt og lignende enighedstilkendegivende lyde.

Nuancer, si’r du; pyt med dem, de gi’r kun anledning til diskussion og ufred.

Ovenstående er vist så let gennemskueligt vås, at man ikke engang ville kunne skræmme små børn med det, hvis man skulle ha’ sådanne besynderlige lyster. Med en anden sprogbrug kunne man dog nok få det til at virke lidt mere overbevisende, så måske de mere godtroende af os, ville falde i. Der er som bekendt ingen grænse for, hvad man kan få skræmte mennesker til at tro ukritisk på eller hidse sig op over. Og somme tider virker det, som om der heller ingen grænser er for, hvad folk kan få sig til at sige for at hidse folk op. Som når en håndfuld videnskabsfolk fra ellers velrenommerede institutioner i fuldt alvor skriver: “Omfanget af trusler mod biosfæren og alle dens livsformer - inklusive mennesket - er reelt så stort, at det er svært at fatte, selv for velinformerede eksperter”.


Houllebecq beskriver en mand, som i protest mod systemet bevidst fejlsorterer sit affald. Er du egentlig klar over, hvor meget vrøvl skræmte mennesker er villige til at tro på?


Nå, en af eksperterne kender vi jo fra spådommen om, at eftersom det optimale befolkningstal for Jorden kun er to milliarder, så ville i hundredvis dø sultedøden i 1970’erne. Hvilket som bekendt blev forhindret den (rigtige) grønne revolution. Så mon ikke vi også denne gang skal ta’ ham med et gran salt.

Uden dog at slække på opmærksomheden overfor de rigtige, påtrængende problemer og lade syv og fem være lige.

Personligt agter jeg at holde fast i, at det sandsynligvis er rigtigt, at vi lever og skal dø. Men også at hjulene på bussen kører rundt, rundt, rundt…

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Fællesskab

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Friis-Brows & Beauty

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Annonce