Annonce
Ugeavisen Bramming

Hver fjerde fyrværkeriulykke rammer et barn

Husk altid at benytte sikkerhedsbriller, når der fyres fyrværkeri af. Pressefoto
Sidste nytår kom 61 børn under 15 år til skade med fyrværkeri. Børn var derfor ofre for hver fjerde fyrværkeriulykke. Det viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, der siden 1995 har registeret fyrværkeriulykker fordelt over hele landet. Følg de fem fyrværkeriråd og husk dialogen med børnene, lyder rådet fra Børneulykkesfonden.
Annonce

Danmark: Fra den 27. december til og med den 1. januar er det lovligt at anvende fyrværkeri i Danmark. Fyrværkeri er da også både flot og farverigt henover den mørke nattehimmel, men det farlige krudt er også årsag til, at mange danskere kommer ud for en ulykke.

- Nytårsaften og nytårsdag i nytårsdøgnet 2018/2019 måtte 61 børn under 15 år en tur på skadestuen som følge af en fyrværkeriskade. Selvom det er tredje år i træk, at antallet af fyrværkeriulykker med børn under 15 år falder, står børnene stadig for en fjerdedel af fyrværkeriulykkerne. Blandt børnene er det særligt de 11-14-årige, som er udsatte – de stod for to tredjedele af børnenes skader sidste nytår, fortæller overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Hus de fem fyrværkeriråd

Brug altid beskyttelsesbriller.

Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri.

Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.

Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

Gå aldrig tilbage til en fuser

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen (www.sik.dk)

Annonce

Husk sikkerhedsbriller

Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen viser, at kun halvdelen af de tilskadekomne børn i nytårsdøgnet 2018/2019 havde beskyttelsesbriller på. Samtidig er antallet af øjenskader steget siden forrige nytårsdøgn. Og det er rigtig ærgerligt, da synsskader kan følge børnene resten af livet.

- Det er langt fra tilfredsstillende, at kun halvdelen af de tilskadekomne børn havde sikkerhedsbriller på sidste nytår. Og dette tal skal ses i lyset af, at mere end hver tredje fyrværkeriulykke blandt børn under 15 år sidste år var en øjenskade, siger Jens Lauritsen og fortsætter:

- Brug af sikkerhedsbriller er klart den bedste måde at beskytte sig mod øjenskader. Og det gælder både, når man er tilskuer, og når man selv tænder op. Jeg kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at bruge sikkerhedsbriller.

Annonce

Lad de voksne antænde

Af tallene fra Analyse Gruppen fremgår det yderligere, at cirka halvdelen af de 61 tilskadekomne børn mellem 0-14 år selv havde antændt fyrværkeriet. Men børn forstår ikke altid faren ved fyrværkeri, og at det skal behandles med stor respekt. Derfor anbefaler Børneulykkesfonden og Ulykkes Analyse Gruppen altid, at antændelsen overlades til de voksne.

- Som udgangspunkt bør børn ikke antænde fyrværkeri. Og derfor bør man som forælder også holde godt øje med sine børn nytårsaften og være der til at guide dem og sætte regler, siger Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden:

- Når man på et tidspunkt vurderer, at ens barn er gammel nok til at omgås fyrværkeri, er det en god ide at tage en snak med dem om, hvordan man omgås det på en sikker måde og fortælle dem om Sikkerhedsstyrelsens fem fyrværkeriråd. Vi anbefaler dog stadig, at der er en voksen til stede, som holder øje med, at optændingen foregår på en sikker måde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce