Annonce
Ugeavisen Bramming

Idéer samles i Darum

Darum Idéforum består af både beboere, personale på bostedet Helheden samt borgere fra Darum by. Foto: Martin Wilde

En ny gruppe med baggrund i bostedet Helheden vil holde fokus på events og de lidt skæve ideer i Darum. Gruppen kalder sig Darum Idéforum. og gruppen bliver en arbejdsgruppe under lokalrådet.

Darum: Det er bostedet Helheden sammen med nogle af Darums borgere, der har fået idéen til idégruppen.

- Bostedet Helheden har engageret sig i arbejdet med Idéforummet, da Helheden gerne vil give tilbage til Darum efter at have drevet institutionen i de smukke omgivelser i 25 år. Idéforummet kan derfor bruge Helhedens lokaler og Møllegårdens have til arrangementer. Samtidig er det også et godt og trygt forum for Helhedens beboere til at deltage i Darums liv og lære folk at kende, siger Henrik Lindberg Hansen, som er konsulent på Helheden:

- En af beboerne har formuleret det på den måde, at hun nogle gange frygter, at folk ser på psykisk sårbare som farlige, hvilket bestemt ikke er tilfældet for hende og de andre beboere på Helheden. Men ved at være med til at bidrage til Darum og arbejde med spændende tiltag, så vil hun vise, at hun har rigeligt positivt at byde ind med - og at hun gerne vil. Idéforummet har derfor også snakket om at have en infodag, hvor folk inviteres til at høre mere om det at være psykisk sårbar - og hvordan vi kan få et godt og bredt fællesskab i Darum sammen.

Deltag

Hvis du synes, det er spændende, så er du meget velkommen til at være med i Darum Idéforum.Idéforum mødes efter sommerferien den 20. august klokken 16:30 på Møllegården, Møllebakken 2 i Darum. Alle er velkomne.

Finde ligesindede

Henrik Lindberg pointerer, at hensigten med Idéforum er at have et sted, hvor folk med gode idéer kan gå hen og finde ligesindede.

- Forummet skal ikke beskæftige sig med noget af alt det, som de solide foreninger allerede har givet sig i kast med - der er i stedet fokus på de mere spontane tiltag, som kan gavne Darums beboere og gøre hverdagen lidt sjovere. Lokalrådet sikrer overblikket, så forummet samarbejder med relevante foreninger i Darum - og vi undgår dobbeltarbejde, siger Henrik Lindberg Hansen.

Helheden

Helheden er et bosted i Darum for psykisk sårbare unge og voksne.Der er plads til otte unge og 13 voksne.

Helheden er en selvejende institution, som har eksisteret siden 1992.

Annonce

Spontansport

Idégruppen er også interesseret i andre, mindre tiltag. Eksempelvis spontansport, hvor interesserede mødes, når de har lyst, og spiller rundbold, eller deltager i en filmklub, når det bliver vinter. Det er der opbakning til fra lokalrådet.

- Jeg var med til at spille rundbold forleden. Det var sjovt, vi glemte helt tid og sted, siger lokalrådsmedlem Inger Biltoft:

- Det er smart, at man kan møde op, når man kan, og blive væk, når man ikke kan. Det er moderne at facilitere noget uforpligtende leg.

Annonce

Hjælper videre

Ved den første udgave af spontansport mødte der 18 personer op, for at spille rundbold. Halvdelen var fra Helheden, den anden halvdel var borgere i Darum. Og det var en god oplevelse for Julie Dam Lauridsen, som er en af beboerne på Helheden.

- Det var hyggeligt og rart at lave noget med nogen fra byen. Jeg har tænkt på at blive medlem af FDF, for jeg har tidligere været spejder, og rundbold er med til at gøre mig klar til at komme med i FDF, siger Julie Dam Lauridsen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Hvem skal have Lions-priser for 2022?

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Unge vil have mere gang i byen: Fantastisk at de kommer med ny energi og nye måder at tænke på

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Jane åbner No. 18 – med nyt salgskoncept

Ugeavisen Bramming

Pensionist

Ugeavisen Bramming

Rejsegilde skulle rigtig fejres: Hele seks kranse over det nye spejderhus

Ugeavisen Bramming

Susanne styrer Brammings nye dagligstue

Ugeavisen Bramming

Troels og Anne Katrine er vild med det vilde

Ugeavisen Bramming

Kommunen er godt i gang med vilde, grønne initiativer

Ugeavisen Bramming

Ny konstitueret sognepræst i Sneum og Tjæreborg

Ugeavisen Bramming

Lokalrådsformand må slippe roret på grund af sygdom

Ugeavisen Bramming

Skinner fra Grindstedbanen får nyt liv på veteranbane

Ugeavisen Bramming

Købsaftale for Grindstedbanen afventer Banedanmarks underskrift

Ugeavisen Bramming

Doris, Lenette og Mette hygger i stuen

Ugeavisen Bramming

Brammings nye dagligstue åbnede med kaffe, croissanter og hygge

Ugeavisen Bramming

Jeg vil gerne brokke mig!

Ugeavisen Bramming

Susanne er klar til at slå dørene op til Brammings nye dagligstue: Mandag åbner DSB for mere liv på banegården

Ugeavisen Bramming

Nu kan alle få taletid i et politisk udvalg: Esbjerg Kommune har sat gang i forsøg om at få mere borgerinddragelse

Ugeavisen Bramming

Bekymret HHI-formand sender henvendelse til indflydelsesrige folketingspolitikere: Vil forhindre forbud mod Jysk og T. Hansen i Bramming

Ugeavisen Bramming

Planudvalgsformand er fortrøstningsfuld

Ugeavisen Bramming

Kommunen holder åben skurvogn i Skolegade

Ugeavisen Bramming

Esbjerg fB skriver kontrakt med Gørding-dreng

Ugeavisen Bramming

Nytårsforsæt

Ugeavisen Bramming

Åbningstiderne i et andet center passede ikke med treholdsskift: Så startede Ole sit eget fitnesscenter

Annonce