Annonce
112

Indbrudsbølge: Fem kassevogne i Bramming tømt for værktøj

Politiet vil gerne have oplysninger fra mulige vidner til indbrud i fem kassevogne i Bramming natten til torsdag. Arkivfoto: Palle Herløv
Natten til torsdag stjal én eller flere indbrudstyve store mængder værktøj fra håndværkerbiler, som var parkeret rundt om i villakvartererne i Bramming.
Annonce

BRAMMING: Natten til torsdag blev der stjålet el-værktøj til en værdi af mange tusinde kroner, da én eller flere indbrudstyve i Bramming begik indbrud i fem kassevogne, som tilhører forskellige håndværkerfirmaer.

To af varebilerne var parkeret ved villaer i Jasminparken, én på Skovvej, én på Birke Allé samt én i Rosenparken. Der er tale om to kassevogne af mærket Fiat Ducato, to af mærket Renault Traffic samt en VW Transporter, oplyser politikommissær Ole Hillerup fra Lokalpolitiet i Esbjerg.

Det stjålne el-værktøj er af mærkerne DeWalt samt Milwaukee, og det drejer sig blandt andet om bore- og skruemaskiner, vinkelslibere og stiksave, oplyser politiet.

Gerningsmanden eller -mændene har brugt den samme fremgangsmåde til at skaffe sig adgang til kassevognene. Ved at bore to huller i skydedørene har de kunnet opbryde låsemekanismen i dørene og har dermed haft fri adgang til værktøjet i bilerne.

Annonce

Afhøring

Politiet fik anmeldelserne om indbruddene i løbet af torsdagen, og fredag morgen havde politiet en litauisk mand til afhøring. Det drejer sig om en mand, som på sin lastbil transporterede to Mercedes Sprinter kassevogne, som begge er stjålne.

Ole Hillerup oplyser dog, at politiets efterforskning viser, at den litauiske mand ikke kan knyttes til indbruddene i Bramming. Litaueren fremstilles dog i et grundlovsforhør klokken 13 fredag med krav om fængsling i forbindelse med sagen om de to stjålne kassevogne.

Politiet vil meget gerne have oplysninger fra mulige vidner til indbruddene i de fem kassevogne i Bramming. Man kan kontakte politiet på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce