Annonce
Ugeavisen Bramming

Indkøbsposer blev udsolgt

Salget af indkøbsposer syet af stofrester på Kulturnatten gav 1760 kroner, som går til Den rullende Kagemand i Brammin, bestyret af Kirsten Stage, der ses i midten, flankeret til venstre af Vivian Dyg fra Sørens Farve og Tapet og til højre af Bramming HHI's eventkoorcinator, Karina Rimmen. Foto: Martin Wilde
1760 kroner kom der ind i løbet af Kulturnatten ved salg af indkøbsposer syet af stofrester. Pengene går til Den rullende Kagemand.
Annonce

Bramming: Idéen med at sy indkøbsposer af stofrester fra gardiner – stofrester som er doneret af Sørens Farve og Tapet – og sælge dem på Kulturnatten viste sig at være en god idé. Samtlige poser blev i løbet af aftenen solgt, og derfor kunne Karina Rimmen, som er Bramming HHI’s eventkoordinator, forleden overrække 1760 kroner til Kirsten Stage, som på vegne af Mødrehjælpen står for Den rullende Kagemand i Bramming.

- Jeg skal bruge pengene til kagemænd og boller. De 1700 kroner kan gå til tre hele fødselsdage, og så er der en rest, siger Kirsten Stage.

Vi havde folk inde i butikken i løbet af dagen, der ville forhåndsreservere, fordi de først blev solgt fra om aftenen.

Vivian Dyg

Annonce

Blev overrasket

Hun blev overrasket over, at det var Den rullende Kagemand, der skulle have pengene fra salget af indkøbsposerne, som er syet af frivillige i Baghuset.

- Det så jeg på et skilt, da jeg selv kom ind i Playmore for at købe en pose. Men det er dejligt, at der er nogen, som lægger mærke til vores arbejde, siger Kirsten Stage.

Annonce

Flere stofrester

Vivian Dyg, medindehaver af Sørens Farve og Tapet, håber, at nogen tage stafetten op med at sy indkøbsposer af stofrester, så de kan sælges til næste års Kulturnat.

- Der bliver jo ved med at komme stofrester. Tidligere forærede vi dem til børnehaver on institutioner, men der var jo efterspørgsel på poserne. Vi havde folk inde i butikken i løbet af dagen, der ville forhåndsreservere, fordi de først blev solgt fra om aftenen. Så det er en win-win situation.

Alle indkøbsposerne er forsynet med et påsyet logo designet af Else Bak. Indkøbsposerne – af nogle kaldet muleposer – blev solgt for 20 kroner stykket. Der var 85 poser til salg, og det skulle give 1700 kroner i alt. Men Kirsten Stage fik i alt 1760 kroner, så nogle har lagt lidt flere penge for poserne, formentlig for at støtte det gode formål.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Skal, skal ikke?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce