Annonce
Ugeavisen Bramming

Jeg føler mig dybt krænket

Ugens klummeskriver, Peter Møller Nielsen, føler sig krænket. Arkivfoto
Det er krænkende at bruge udtrykket ”neger”, og pludselig skal vi finde os i, at der bliver vendt op og ned på vor barndoms kæreste underholdning.
Annonce

Klumme: Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at jeg føler mig krænket. Jeg føler mig krænket over, at der er nogle, der mener, at man ikke kan tillade sig at synge ”Den danske sang er en ung blond pige” som en glad optakt til morgenmødet. Hvad i alverden er meningen? Og hvem i alverden vover at gribe ind i den danske sangskat på denne utilladelige måde?

Sagen opstod i december 2018 på uddannelsesinstitutionen CBS i København. Her følte en ung kvindelig forsker, som tydeligvis ikke var blond, sig krænket over sangen. Det endte med, at hun fik en undskyldning fra ledelsen og et løfte om, at ”Den danske sang er en ung blond pige” i hvert fald ikke skulle synges som morgensang mere.

For første gang var der opstået en krænkelsessag. En tilsyneladende glad og uskyldig sang fra den danske sangskat var pludselig blevet kontroversiel og stødende.

Alligevel skulle der kun gå få måneder, før Gyldendal selv mistede modet og gjorde et knæfald for krænkelseskulturen. Det viste sig nemlig, at Gyldendal havde bortcensureret otte rim, der indeholdt ord som ”hottentot” og ”neger” i en ny udgivelse af Halfdan Rasmussens berømte rim for børn.
Annonce

Stødende og utidssvarende

Men faktisk skal vi helt tilbage til sommeren 2016 for at opleve optakten til det, der skulle udvikle sig til krænkelses-kultur. På Statens Museum for Kunst havde man fundet ud af, at ord som ”neger” og ”hottentot” i den grad kunne virke provokerende. Disse ord virkede stødende eller utidssvarende. Derfor burde de fjernes fra visse titler og især beskrivelser af kunstværker, mente visse kloge hoveder på Statens Museum for Kunst.

Ordene ”neger” og ”hottentot” blev erstattet af det værdineutrale ”afrikaner”.

Annonce

Protest fra de ansvarlige

I marts i år kom det frem herhjemme, at amerikanske bogforlag hyrer såkaldte minoritetskonsulenter for at sikre, at bøger, der er accepteret til udgivelse for deres kunstneriske værdi, ikke krænker med hensyn til for eksempel etnicitet og køn.

At den slags sker i USA kan ikke undre. Men det er klart, at alle ansvarlige herhjemme vil protestere mod den slags indgreb i den kunstneriske frihed. Direktør Morten Hesseldahl, bogforlaget Gyldendal, var også straks ude for at advare mod dette ”direkte angreb på kunsten. Et knæfald”, som han udtrykte det. ”Vi må have courage som forlæggere. Alt andet får enorme konsekvenser. Der er mangel på mod lige nu”, advarede han.

Han bedyrede, at Gyldendal altid er solidarisk med forfatterens udtryk.

Annonce

Mistede modet

Alligevel skulle der kun gå få måneder, før Gyldendal selv mistede modet og gjorde et knæfald for krænkelseskulturen. Det viste sig nemlig, at Gyldendal havde bortcensureret otte rim, der indeholdt ord som ”hottentot” og ”neger” i en ny udgivelse af Halfdan Rasmussens berømte rim for børn.

De otte bortcensurerede digte var droppet, fordi Gyldendals orakler fandt, at de var meget tidsbundne. På den baggrund er det lidt vanskeligt at tage Gyldendal-direktørens meget højstemte ord om, at forlaget altid er solidarisk med forfatterens udtryk, særligt alvorligt.

Krænkelses-kulturen fejrer så sandelig triumfer.

Jeg føler mig dybt krænket over krænkelses-kulturen!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce