Annonce
Ugeavisen Bramming

Jeg glæder til at blive klummeskriver

Lukker man øjnene og tænker på Birgitte Slot, er det svært ikke også at se et strikketøj.
Birgitte Slot er nyt medlem i klummeklassen. Hun har premiere i Ugeavisen 2. december.

BRAMMING: 51-årige Birgitte Slot fra Bramming er en aktiv kvinde, der trives fint med mange bolde i luften – så hvorfor ikke takke ja til lidt klummeskriveri hver ottende uge?

- Jeg har det vist lidt som Pippi Langstrømpe, der siger ”det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”, siger Birgitte, der har et halvt hundrede års erfaring – i mod- som medgang at øse af.

- Jeg glæder mig faktisk til det, så nu må vi se, siger Birgitte, der ganske vist kom til verden i Esbjerg, men har gået i skole i Gørding og haft hele sin opvækst her.

Annonce

Hun har også en kort årrække i sit voksenliv boet til leje i Vejrup, men da så hun og Jan følte sig sikre på, at det skulle være dem, købte de hus på Jasminvej i Bramming og bosatte sig her med hund og efterhånden fem børn.

Børnene er nu fra 18 til 32 år. Kun den 18-årige bor hjemme endnu – og kun lidt endnu. Til gengæld er der kommet fire børnebørn til, som alle bor i Bramming.

Birgitte Slot holder sig i form ved at løbe. Foto: Martin Wilde

Birgittes barnedrøm var egentlig at blive jordemor. I første omgang blev det imidlertid til en social- og sundhedsassistentstilling på Sydvestjysk Sygehus. Men hun var sulten efter mere i den hvidkitlede verden, så hun satte sig på skolebænken på Sygeplejeskolen i Esbjerg, gik ned på en SU og tog så fat:

- Kort tid efter at være begyndt, blev jeg indhentet af mit livs helt store udfordring. Jeg fandt en knude i brystet. Den viste sig at være ondartet, og så gik det stærkt. Jeg var til eksamen efter andet modul om tirsdagen. Om fredagen blev jeg opereret og begyndte så i kemobehandling.

Sygeplejerske med topkarakter

Det var en barsk omgang. Hun fik brug for både den vilje og den stædighed, hun hævder at være udstyret med, og til januar er det seks år siden, hun – med kun ét års forsinkelse – fik papir på sin sygeplejerske-uddannelse. Endda med topkarakterer!

Hun fik sit drømmejob i akut-modtagelsen på Kolding Sygehus - men blev så igen banket tilbage til start. Sygdommen stak sit onde fjæs frem på ny – tillige ledsaget af lymfødem:

- Jeg følte mig som lidt af et skvat og havde svært ved at acceptere, at jeg ikke kunne klare det, jeg gerne ville og bidrage til familiens hverdag.

Annonce

Fra pandekager til gourmetmad

Heldigvis viste familien sit værd. Alle stod last og brast. Jan, der kører som gastekniker i hele det sydlige Jylland, tog en kæmpe tørn. Gik fra kun at kunne lave risengrød og pandekager til nærmest at være gourmetkok:

- I dag er det mest ham, der står for aftensmaden her i huset, og da skæbnen igen vendte, fik jeg i 2018 flexjob. Det har jeg stadig – på lungemedicinsk afdeling på Kolding Sygehus.

Kort tid efter at være begyndt, blev jeg indhentet af mit livs helt store udfordring. Jeg fandt en knude i brystet. Den viste sig at være ondartet, og så gik det stærkt. Jeg var til eksamen efter andet modul om tirsdagen. Om fredagen blev jeg opereret og begyndte så i kemobehandling.

Birgitte Slot

Som mange på Bramming-egnen ved, tog Birgitte også fat på at løbe igen – så seriøst, at hun stillede sig i spidsen for holdet Fru Slots Fightere, når der var Stafet for Livet i Esbjerg. Et engagement, der fortsætter – nu med ældste datter Charlotte som primus motor.

- Ja – jeg kan godt li’ at være med i lidt af hvert, men er faktisk ved at lære at sortere noget fra, fastslår hun.

Men stadig hænder det, at hun siger ja til et foredrag om sygdommen, ligesom hun også bruger sin erfaring og energi som ekstern underviser på sygeplejeskolen.

Men hvordan og hvornår slapper energibundtet mon af?

- Det gør jeg med mit strikketøj. Jeg strikker altid - og mine børnebørn, og jeg læser meget.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

XL 1000 BPI-puder til Røde Kors

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

60 flethjerter gør Hunderup juleklar

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Det har du ikke set før: Et hæklet juletræ lyser op ved Baghuset

Ugeavisen Bramming

Så kom julen til Darum

Ugeavisen Bramming

Pakke-december på Solgården

Ugeavisen Bramming

Hvad er det: Komplementær hormonterapeut åbner egen klinik

Ugeavisen Bramming

Jytte flytter frisørstolen til Vejrup

Ugeavisen Bramming

Alt ved de gamle efter valget: I vores lokale bestyrelse har vi en snak om fornyelse

Ugeavisen Bramming

Marken med minderne gror til

Ugeavisen Bramming

Miklo og Matthæus var med til at vække julemanden

Ugeavisen Bramming

Trehjuleren var hovedperson

Ugeavisen Bramming

Kogte mad og vaskede tøj i vand fra Sneum å

Ugeavisen Bramming

Øllerne overhaler bilerne hos Verner i Vejrup

Ugeavisen Bramming

Dejlig musik!

Ugeavisen Bramming

EM-trøjerne var et kæmpehit

Ugeavisen Bramming

En berømt cykelrytter, en gangsterboss og nisser: Børnescenen har premiere på De vilde Ris

Ugeavisen Bramming

Karina prøver at masseproducere hendes enkle engle

Ugeavisen Bramming

Danmarks største nulevende jazznavn spiller i Bramming: Jesper Thilo giver torsdag aften prøver på sin humor og saxofon

Ugeavisen Bramming

Nisser huserer på banegården

Ugeavisen Bramming

5. klasse på Egekratskolen var bedst til at skabe bevægelse med teknologi

Ugeavisen Bramming

Mettes femte salon ligger i Bramming

Ugeavisen Bramming

”Nyt og gammelt” men alt er unikt

Ugeavisen Bramming

De personlige stemmetal

Annonce