Annonce
Ugeavisen Bramming

Julemanden vågner på lørdag

Dagplejebørnene skulle lige prøve at sidde i Julemandens kane. Foto: Privat
Det er kun Gadespejlets nissepiger, der vækker julemanden i år.
Annonce

BRAMMING: Så er det på lørdag, børnene i Bramming og omegn skal have nissehuerne frem, når de skal med mor og far ud at handle. De har længe vidst, at de i år ikke kan vække julemanden nede ved Vandtårnet som de plejer. Corona-restriktionerne tillader ikke, at der samles så mange, men selvfølgelig skal ham med den knaldrøde hue vækkes af sin snorken.

Og det er HHI og Gadespejlets nissepiger, der sørger for, at børnene alligevel kan opleve det store øjeblik, hvor han vågner og markerer, at der nu er mindre end én måned til juleaften.

Det puslede i Vandtårnet, og Lucas, Alberte, Oliver, Nora, Theo, Johan, Emmelie og Ida kunne tydeligt høre, at julemanden snorkede på den anden side af døren. Foto: Privat

Julemands-vækningen livestreames nemlig, og så kan alle følge med på deres mobiltelefoner – og samtidig holde den behørige afstand til hinanden, så ingen smittes af den trælse sygdom:

-Vi håber, at mange familier gør en hyggelig før-juledag ud af det på lørdag ved at følge vækningen på telefonen, glæde sig over postorkestrets musiceren rundt i byen og slå en ekstra handel af i vores julesmykkede by, siger Karina Rimmen fra HHI.

-Der er også mulighed for at købe lidt juleguf i form af æbleskiver, vafler og brændte mandler.

Julemand, julemand - kom nu frem. Foto: Privat

Sammen med andre fra HHI og de uundværlige frivillige har hun også gjort julekanen klar. Den står som sædvanlig ved Vandtårnet – klar til, at julemanden dukker op, og mange børn har allerede været nede og kigge ind ad vinduet, hvor de både kan se og høre at han ligger og snorker. Jette Beck og Linda Boisen havde forleden deres dagplejebørn med nede for at snakke jul og julemand og Rudolf med den røde tud, og det var lige noget for børnene.

Nu er julemandens tøj snart rent og fint. Foto: Privat

De kunne også se, at nissemor havde haft travlt i vaskekælderen. Nissefar havde nemlig spildt risengrød på sit tøj, så der måtte gang i vaskebaljen og tøjet hænges til tørre, så det kan være rent, tørt og klar til på lørdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce