GØRDING/VEJRUP: Der jules på livet løs her i december både i butikken, på Torvet foran og på P-pladserne bag Min Købmand-forretningen i Vejrup og i og omkring SPAR Købmand i Gørding. Ikke blot har den lokale stenhugger Jørgen Martin Pedersens lille familie på Torvet i Vejrup fået nissehuer på. Der er også kommet lys- og julenisse-legeredskaber omkring butikkerne både i Gørding og Vejrup:
-Jeg søgte og fik nogle støttekroner fra KFI Erhvervsdrivendes Fond, og de penge skulle da komme kunderne og deres børn i Gørding og Vejrup til glæde, siger købmand Peter Sørensen, der på den måde sørgede for, at julehumøret steg et par grader.