Annonce
Ugeavisen Bramming

Julie er begyndt som selvstændig frisør, dagen efter hun blev udlært

Nyudlært og allerede selvstændig frisør. Julie Adamsen er begyndt som frisør i fællessalonen på Bygaden i Endrup. Foto: Martin Wilde
22-årige Julie Adamsen er startet som ny frisør i salonen på Bygaden i Endrup.
Annonce

Endrup: Der er ingen grund til at spilde tiden. Så dagen efter, Julie Adamsen var blevet udlært som frisør hos Junkuhn i Bramming, er Julie Adamsen begyndt som selvstændig frisør i frisørfællesskabet på Bygaden 25 i Endrup. Her deler hun salon med flere andre selvstændige frisører.

- Muligheden bød sig, så hvorfor ikke prøve det? Det er en god mulighed for at være selvstændig men stadig have kolleger at blive inspireret af og kunne snakke med. Vi kører med ens priser, så vi har ikke indbyrdes konkurrence, fortæller Julie Adamsen.

Men er Endrup stor nok til en salon med tre frisører?

- Jeg har rigtig mange af mine faste kunder, der er flyttet med over, så jeg tror ikke, det er et problem. Og der kommer også folk fra Bramming til Endrup for at blive klippet.

Blå bog

Julie Adamsen er 22 år.

Hun bor sammen med sin kæreste ved Tobøl.

Hun er uddannet frisør, og fik bonzemedalje ved svendeprøven.

Annonce

Grundig uddannelse

Det er den fireårige frisøruddannelse, Julie Adamsen har taget, og hun peger selv på, at hun er god til farve hår med de nye teknikker, til at lave extensions – altså at forlænge håret – og god til make-up og opsætninger. Det er især til bryllup og til galla, der er efterspørgsel på det.

- Jeg begynder på make-upartistuddannelsen i september. Hår og make-up interesserer mig rigtig meget. Det er også derfor, jeg har valgt selv at betale for make-upartist uddannelsen. Jeg kan lide, at kunden føler, jeg kommer hele vejen rundt og kan give råd og vejledning i hår og make-up, forklarer Julie Adamsen.

Annonce

Gammel drøm

- Jeg har jo altid vidst, at jeg ville være frisør. Min studievejleder i 10. klasse anbefalede gymnasiet, fordi mit hoved var bedre end til at være frisør, som studievejlederen sagde. Så jeg tog gymnasiet. Men jeg ville stadig være frisør, så jeg søgte ind, og kom ind på både frisørskolen i Esbjerg og Kolding. Jeg valgte Kolding, fordi den fagligt havde ry for at mest med på nye trends, fortæller Julie Adamsen:

- Jeg kom praktik hos Junkuhn og fik læreplads der, og der har jeg været i tre og et halvt år, frem til i onsdags.

Torsdag skulle den unge frisør fra Tobøl i stedet køre bilen til Endrup til en ny tilværelse som selvstændig frisør. Med tiden er drømmen at få egen salon med flere ansatte.

- Og så kunne jeg også tænke mig at være censor til svendeprøverne, slutter Julie Adamsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce