Annonce
Ugeavisen Bramming

Kaare har købt Avantgarde

Kaare Byskov er klar til både bryllups-, familie og erhvervsfotografering med base i forretningen Avantgarde, som han har overtaget. Foto: Martin Wilde
Avantgarde Foto er solgt til Kaare Byskov, som også er indehaver af KB Medier. Fremover vil han både have kontor og fotostudie i forretningen i Storegade.
Annonce

Bramming: Der er lys i vinduerne hos Avantgarde i Storegade. Den tidligere ejer, Claudia Mørk, har solgt forretningen til 30-årige Kaare Byskov.

- I januar ledte jeg efter kontor og fotostudie. En kammerat foreslog det her. Efter at have set stedet føltes det helt rigtigt, siger Kaare Byskov.

Han overtog Avengarde den 1. februar, men har holdt lav profil med det på grund af coronanedlukningen.

- Jeg har lært Avantgarde Foto at kende. Jeg vil gerne drive det videre, som Claudia har lavet, for det var gode værdier. Så kom der en virus, som satte mig på pause. Nu er det forsvarligt at åbne, siger Kaare Byskov.

Jeg vil forfølge drømmen om mediebranchen. Lave materiale, der kan hjælpe med markedsføring, samt tage foto. Både familiefotografering, nyfødte og festfotografering. Derudover laver jeg erhvervsfotografering, og jeg har dronecertifikat.

Kaare Byskov

Annonce

Noget nyt

Han har været i restaurationsbranchen i 18 år. Han begyndte som opvasker, og endte med at eje halvparten af en restaurant. Men så skulle der ske noget nyt, så han startede KB Media.

- Jeg vil forfølge drømmen om mediebranchen. Lave materiale, der kan hjælpe med markedsføring, samt tage foto. Både familiefotografering, nyfødte og festfotografering. Derudover laver jeg erhvervsfotografering, og jeg har dronecertifikat, så palletten inde for fotografi er meget bred.

Kaare Byskov fortæller, han netop har været på Sjælland flere dage, for at løse en stor fotoopgave for et firma.

Annonce

Film

- Udover foto tilbyder jeg også at lave video. Både to minutters firmapræsentationer, indbydelser til bryllup eller at filme til et bryllup. Det er både en kort film til facebook og en lidt mere dybdegående, hvor man får talerne med.

Kaare Byskov dækker det meste af Danmark, men arbejder mest i det sydlige Jylland. Så selv om han bruger fotostudiet på Storegade som kontor, så anbefaler han, at man ringer i forvejen og aftaler en tid.

- Så er man sikker på, at jeg er her.

Blå bog

Kaare Byskov er 30 år.

Han bor i Tobøl sammen med sin kæreste.

Han er uddannet kok.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce