Annonce
Ugeavisen Bramming

Kassereren modtog Tjæreborg Idrætspris

Alice Christensen med favnen fuld af anerkendelse. Privatfoto
Medlem af TIF-bestyrelsen gennem 21 år, Alice Christensen, modtog Tjæreborg Idrætspris 2019.
Annonce

TJÆREBORG: Alice Christensen er navnet. Hun er tjæreborgenser med hud og hår, og hun er én af byens mange ildsjæle. Lørdag aften deltog hun – sammen med godt 500 andre – i Tjæreborg Idrætsforenings (TIFs) ”Tjæreborg spiser sammen”-arrangement – ikke i hallen, men derimod, på behørig afstand, rundt i byens haver, på terrasser, opkørsler o.s.v.

Der var hygge og godt humør, og Alice Christensen – kasserer i TIF - fik oveni en stor overraskelse, da TIF-formand, Flemming Nielsen, aflagde hende besøg hjemme i haven for at lykønske hende med, at hun blandt fire indstillede var valgt som modtager af Tjæreborg Idrætspris 2019:

-Det er uhyre vigtigt, at en forening som TIF, der drives via frivillig arbejdskraft, har en stabil og kompetent kasserer. Det har vi i TIF i Alice Christensen, som har været aktiv i bestyrelsen i 21 år, siger Flemming Nielsen, der overrakte pokal, diplom og blomster – og tilføjede, at Alice tillige altid passer sin kasserer-post med et godt humør og i en positiv ånd.


Det er uhyre vigtigt, at en forening som TIF, der drives via frivillig arbejdskraft, har en stabil og kompetent kasserer.

Flemming Nielsen


Annonce

Vellidt i TIF

I indstillingen af Alice Christensen som modtager af idrætsprisen hedder det bl.a., at ”Alice er en hårdtarbejdende og meget vellidt del af TIF”. Hun blev indvalgt i bestyrelsen i februar 1999. To år senere blev hun sekretær – og i 2002 kasserer. Et ansvarsområde, hun stadig har og bestrider med orden og omhu.

Alice Christensen har al kontakt til kommune og hovedorganisationer. Hun er medlem af bestyrelsen for Grøn Fritid og af TIFs kunstgræsudvalg, som i 2019 anlagde kunstgræsbanen sammen med Esbjerg Kommune. I 2005 modtog hun Erik Nielsens vandrepokal, og i 2014 fik hun DBU Jyllands sølvnål.

Dommerpanelet, som udpegede Alice Christensen som modtager af Tjæreborg Idrætspris 2019, har bestået af Hans Godste, Tjæreborg Gymnastikforening, Flemming Storgaard, Lokalrådet, Kurt Aakjær, Borgerforeningen og TIF-formand Flemming Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Playmore er nu historie

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Bryllup

Ugeavisen Bramming

Hverdagen

Annonce