Annonce
Ugeavisen Bramming

Kent vil sælge reoler til hele Danmark fra Bramming

Kent Lauritzen har startet Reollageret, der ligger på Industrivej. Forretningen sælger reoler til industriel brug, blandt andte pallereoler. Foto: Martin Wilde
Reollageret er navnet på et nyt firma, der 1. maj åbnede på Industrivej i Bramming. Firmaet er specialiseret i at sælge industrireoler og ser hele Danmark som interesseområde.
Annonce

Bramming: Nu skulle det være. Så 42-årige Kent Lauritzen har startet eget firma inden for en noget speciel nichebrance: Salg af reoler og inventar til industriel brug. Det er både pallereoler og plukkereoler – så ved fagmanden, hvad der er tale om. Med andre ord, det er ikke et sted, du skal regne med at finde den nye reol til dagligstuen.

- Jeg er begyndt som selvstændig, fordi jeg kan få lov til at drive forretningen, som jeg mener, den skal drives – og fordi der kommer en naturlig afgang i branchen i de kommende år. Det er i hvert fald min mening.

Sådan siger Kent Lauritzen, der i mange år har arbejdet med salg i værktøjsfirmaer. Han har gennem årene oparbejdet kompetencer inden for netop reoler til industribrug, så det var nærliggende at udnytte den viden i eget firma. Det har foreløbig til huse på Industrivej 51 i Bramming – samme adresse som VH Værktøj.

Jeg siger gerne til konkurrenterne, at om fem år, så har vi to-tre andre afdelinger.

Kent Lauritzen

Annonce

Drager fordel af synergi

- Martin Clausen, der har VH Værktøj, kom meget på min tidligere arbejdsplads. Han ville gerne vide mere om det og så gik snakken – så jeg har lejet en plads hos ham. Vi får en synergieffekt, for vi deler samme kundegruppe, og det giver os en fordel i forhold til vores kolleger og konkurrenter. De kan ikke tilbyde det samme, som vi kan, siger Kent Lauritzen:

- Vi sælger til hele Danmark, men vi har fokus på det jyske marked og især Vestjylland. Her ikke nogen forhandlere på det marked.

Reollageret sælger primært reoler fra to mærker. Et svensk, der gør det i pallereoler, og et italiensk, der går det i lagerreoler i stål.

- Jeg har gode erfaringer med de to mærker, slutter Kent Lauritzen.

Blå bog

Kent Lauritzen er 42 år.

Han bor i Læborg, er samlevende og har to børm.

Han er uddannet mediegrafiker og har arbejdet med salg i værktøjsbranchen i mange år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Traditioner

Annonce