Annonce
Ugeavisen Bramming

Kunst, jazz og corona på en fredag eftermiddag

Ingelise Holm udstiller egne malerier hos Painosalg den kommende tid. Foto: Tommi Larsen
Annonce

BRAMMING: I disse corona-tider er der ret langt mellem gode kulturtilbud i Bramming, så derfor var det meget forstemmende, at så få af byens borgere mødte op til årets første arrangement i Pianosalg!

Hvad kunne man så opleve, denne fredag eftermiddag i Pianosalg? En fernisering med en spændende kunstner samt fremragende jazz, fremført af en trio, der var sammensat til lejligheden. Kunstneren Ingelise Holm fra Skive var tydeligvis inspireret af landskabet omkring Limfjorden og Salling - samt køer, hvor hendes billeder balancerer på grænsen mellem naturalisme og abstraktion. Billeder med landskaber, hvor træer og bakker optræder som mønstre og felter. Eftermiddagen begyndte med, at Ingelise Holm, som begyndte at udstille i 2003, selv fortalte om sin kunst.

Jeppe Smith-Olsen Trio spillede til ferniseringen. trioen består af bassist og indehaver af Pianosalg Jeppe Smith-Olsen, guitarist Hans Henrik Bay og saxofonist Henrik Brandt. Foto: Tommi Larsen

Jazztrioen, som udviste stor spilleglæde og professionalisme, leverede dejlige jazzede udgaver af blandt andre Jeppe Aakjærs sange, Brorsons salmer og svensk folkemusik, krydret med muntre kommentarer. Henrik Brandt spillede en flot saxofon – med påsat ”mundbind”, samt en meget gammel sopransaxofon fra Italien. Hans Henrik Bay spillede så guddommeligt på guitar, at det ledte tanken hen på store bluesfolk som Buddy Guy og B.B. King. Jeppe Smith-Olsen demonstrerede igen, at han hører til blandt Danmarks bedste jazzbassister, og som ejeren af Pianosalg må man håbe, at han ikke helt mistede modet på grund af Brammingfolkets ringe fremmøde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Traditioner

Annonce