Annonce
Ugeavisen Bramming

Kurt og Ove er rejsende i drab

De to forhenværende drabschefer Kurt Kragh og Ove Dahl fortalte torsdag aften i Bramming om nogle af de mest makabre drabssager i nyere tid. Foto: Martin Wilde
De er kendt af de fleste. Og selv om de aldrig rigtigt har arbejdet sammen, mens de var aktive i deres erhverv, så har de fundet sammen, og turnerer nu Danmark tyndt med fortællinger om mord. Eller rettere, hvordan de har været med til at opklare drab.
Annonce

Bramming: Torsdag eftermiddag og aften var forhenværende drabschef i København, Ove Dahl, og forhenværende leder af Politiets Rejsehold, Kurt Kragh, en tur i Bramming, hvor de på Postgården underholdt medlemmer i Bramming Ejerledernetværk med nogle af de mest spektakulære mordsager, som de har stået i spidsen for at opklare. Og der var virkelig tale om underholdning. De to forhenværende drabschefer afslørede talenter for at optræde, samtidig med at Ove Dahl ikke undlod at gøre opmærksom på, at han går ind for mere kameraovervågning og at han ikke bryder sig om den seneste politireform.

- Vi kan ikke lide den. Derfor gik jeg på pension som 62-årig, sagde Ove Dahl og fortsatte med at fortælle, at der begås cirka 50 drab om året i Danmark.

- Er det mange? Er det for få?

Sådan lød et par provokerende spørgsmål. Uanset hvad man må mene om de to spørgsmål, viser statistikken, at tallet ligger meget stabil, og har gjort det i årtier. Og at det er lavt, set i forhold til vore umiddelbare nabolande, slog Ove Dahl fast:

- Opklaringsprocenten ligger på 95-96. Af de cirka 300 drab, der blev begået i København i den periode, jeg var i Drabsafdelingen, er der 10, som ikke er opklaret. Og jeg har dem alle i hovedet.

Herefter præsenterede Kurt Kragh de syv hovedmotiver til at begå drab, og så gik de to ellers i gang med den ene makabre sag efter den anden. Først Peter Madsens U-bådsdrab på Kim Wall og sidst med Amagermandens drab og voldtægter. Det var en hyggelig aften med uhygge.

Læs også: Netværk hjælper ejerledere med at tale sammen

Cirka to gange om året er det en kvinde, der slår en mand ihjel. De 48 andre drab bliver begået af mænd.

Ove Dahl, forhv. drabschef

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce