Annonce
Ugeavisen Bramming

Playmore er nu historie

Julie fik noget for pengene, da hun sammen med sin mor gik på jagt på hylderne i Playmore, og Mette Darling Larsen havde travlt med regne procent-rabatter ud. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

BRAMMING: Så er legetøjsforretningen Playmore i Storegade i Bramming blevet historie. Lørdag var sidste åbningsdag, og der var forrygende travlt. Playmore var et populært sted for børn, kreative og barnlige sjæle, og Mette Darling Larsen satte gang i mange spændende aktiviteter.

-Ja, mange kalder det da ærgerligt, og vi nu har lukket, og det er jeg enig med dem i. Men sådan skulle det nu være, siger indehaver Mette Darling Larsen.


Mange kalder det da ærgerligt, og vi nu har lukket, og det er jeg enig med dem i. Men sådan skulle det nu være.

Mette Darling Larsen


Mette Darling Larsens mand, Ulrik Darling Larsen, har fået nyt arbejde i patent- og varemærkestyrelsen i Ikast. Det ville være for langt at køre på arbejde hver dag fra Ribe, så  ægteparret besluttede sig for at rykke teltpælene op. Huset i Lustrup ved Ribe er da også allerede solgt, og parret er flyttet til det midtjyske.

-Det blev i Rødding ved Viborg, vi købte hus, og jeg begyndte 1. juni som lærer her, fortæller den læreruddannede Mette, der er blevet taget godt imod af både børn og kolleger her - og derfor nu har solgt ud af både varelager og inventar i Bramming.

- Det er ler, som jeg kan forme og lave flotte ud af, fortalte en glad Julie. Foto: Kirsten Enevoldsen

-Og resten tager jeg med til kælderen i Rødding, hvorfra jeg så vil sælge det over nettet, siger Mette, der ikke er helt glad for at droppe Bramming:

-Jeg har været glad for at være her i Bramming, og jeg har oplevet stor opbakning fra hele egnen. Ikke mindst har der været stor interesse for de workshops med aktiviteter af forskellig slags, jeg har arrangeret med jævne mellemrum. Det tror jeg, mange kommer til at savne, siger Mette, hvis forretning da også foruden legetøj og spil i massevis bød på hobbyting og materialer til kreative udfoldelser.

Og så skal ægteparret Darling Larsen på deres første sommerferie i fem år: Til Zakynthos i Grækenland i ni dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce