Annonce
Ugeavisen Bramming

Lange køer og nogle går forgæves

Dorte Rømer og hendes to døtre gik torsdag forgæves. De stillede op i køen klokken 16.40, men det var desværre for sent, for testcentret lukker kl. 17 på torsdage. Foto: Martin Wilde
Der klages jævnligt mand og mand imellem - og på Facebook - over lange ventetider ved coronatestcentret i Bramming. Ugeavisen kom sidste uge forbi torsdag sidst på dagen.

Bramming: Test uden tidsbestilling. Det er næsten med sikkerhed lig med at stå i kø, inden podepinden kan blive stukket ind i ganen. I hvert fald i Bramming, hvor der fem dage om ugen er åbent i testcentret på Idræts Allé. Mandag, onsdag og lørdag med kviktest, tirsdag og torsdag med PCR-test.

Lang kø klages der jævnligt over, og kø var der også, da Ugeavisen kom forbi torsdag i sidste uge. Kun cirka 20 minutter, men de sidst ankomne måtte gå igen, uden at blive testet. For torsdag lukker testcentret præcis kl. 17.

- Vi skal testes, for vi skal til farfars fødselsdag, Vi håber, vi kan nå det, for de lukker om 15 minutter, siger Dorte Rømer, der har taget sine to døtre med til test.

Annonce

Umiddelbart efter kommer en netop testet person ud med beskeden om, at det ikke længere kan betale sig at stille op i køen. For testerne kan ikke nå at teste flere, end der allerede står i kø. Så Dorte og døtre vender om:

- Så kommer vi igen i morgen. Men der er jo lukket. Så ved jeg ikke, om vi når det, siger Dorte Rømer, inden hun forlader køen.

Andre bag hende er allerede vendt om og gået, selv om der officielt er åbent et kvarter endnu. Daniel Brozat holder dog sin plads i køen og håber, han når at blive testet.

- Men det er p.... irriterende. Men jeg tager chancen, for jeg skal i sommerhus.

De sidste i køen nåede lige ind og blive testet, inden klokken slog 17, og testcentret lukkede for dagen. Foto: Martin Wilde

Gunner Husted har stået 20 minutter i kø, lige inden han når ind ad døren:

- Jeg har stået her mange gange. Sidste torsdag gik jeg lige ind, og 20 minutter i kø er ikke så galt, siger han, der netop nåede at blive testet.

Annonce
Ugeavisen Bramming

Gnisten øjner afslutningressourcetung coronasmitte: - Vi har nogle jernladies, der har kæmpet igennem

Annonce
Ugeavisen Bramming

Brammings smittetal stiger fortsat

Annonce
Ugeavisen Bramming

Kom ned og se Brammings fortid: Ny udstillingegnsmuseet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hjemvendte Sara skal forsøge at sælge Vadehavet: - Det er jo fantastisk, at vi har så unik natur her i lille Danmark

Ugeavisen Bramming

Torben stoppede som lokalrådsformand efter hjerteoperation: Læser nu til præst som 73-årig

Ugeavisen Bramming

Friskolen får velgørende sandwich-besøg: - Alle er velkomne til at komme hernede og spise

Ugeavisen Bramming

Jonas Jeppesen dropper Sverige til fordel for Danmark

Ugeavisen Bramming

Hvem skal have Lions-priser for 2022?

Ugeavisen Bramming

Unge vil have mere gang i byen: Fantastisk at de kommer med ny energi og nye måder at tænke på

Ugeavisen Bramming

Jane åbner No. 18 – med nyt salgskoncept

Annonce