Annonce
Ugeavisen Bramming

Lars er fjernvarmens nye driftschef

Lars Kristiansen blev ansat på Bramming Fjernvarme for to år siden. Nu er han udnævnt til driftschef. Foto: Martin Wilde
Lars Kristiansen er udnævnt til ny driftschef hos Bramming Fjernvarme, hvor han har været ansat i to år.
Annonce

BRAMMING: Det skal være ude ved den nye elkedel, som blev installeret i 2018, han skal fotograferes. Naturligvis. Den nye kedel er fjernvarmeværkets stolthed, for den store elkedel er årsagen til, at Bramming Fjernvarme er godt på vej i den grønne omstilling, hvor kul, olie og gas skiftes ud med vedvarende energi som sol og vind. Hos Bramming Fjernvarme er det naturgas, der er på vej ud, og strøm fra vindmøller, der tager over.

- Elkedlen kører på overskudselektricitet fra vindmøller. Når de producerer mere strøm, end der kan bruges, så aftager Bramming Fjernvarme noget af strømmen og bruger det til at varme vand op, som vi opbevarer i et par store tanke ude bagved, til det varme vand skal bruges, forklarer Lars Kristiansen.

Blå bog

Lars Kristiansen er 52 år.

Han er uddannet maskinmester fra skolen i Esbjerg og har arbejdet til søs, som rejsemontør og som værkstedschef på Arrivas togværksted i Varde.

Han er gift med Charlotte, og de har to døtre.

Han er tilflytter fra Bredebro, men har boet i Bramming i 25 år.

På den måde er det muligt at opbevare energi, for det er som bekendt ikke muligt med elektricitet. Den skal bruges, når den produceres – altså når det blæser. På en almindelig gråvejrsdag – eksempelvis de første fem dage i november – kunne den store elkedel klare det samlede varmeforbrug i Bramming.

- Det har reduceret vores CO2-forbrug ganske betragteligt. Fordelen er, at vi kan bruge strøm, når den er billig, og gemme energien som varmt vand, indtil den skal bruges. Dermed har vi nedbragt vores forbrug af fossile brændstoffer – altså naturgas – betragteligt, forklarer Lars Kristiansen:

- Vi bruger næsten kun naturgas, når der brug for at vi producerer elektricitet på vores gasmotor. Og den strøm sælger vi dyrt!

Annonce

Tilflytter

Lars Kristiansen kommer oprindelig fra Bredebro. Han er uddannet maskinmester, stak til søs en kort periode, men under tiden på maskinmesterskolen i Esbjerg havde han mødt Charlotte, som Lars Kristiansen endte med at flytte ind hos – og de er stadig gift. Han flyttede til Bramming i 1995, og har siden arbejdet som rejsemontør og 16 år som værkstedschef hos Arriva i Varde, inden han for to år siden søgte et ledigt job som driftsleder på Bramming Fjernvarme.


Det har reduceret vores CO2-forbrug ganske betragteligt. Fordelen er, at vi kan bruge strøm, når den er billig, og gemme energien som varmt vand, indtil den skal bruges. Dermed har vi nedbragt vores forbrug af fossile brændstoffer – altså naturgas – betragteligt.

Lars Kristiansen


- Jeg elsker det her. Der er en masse teknik og en masse ude i byen med rørledninger, som er nyt for mig, fortæller Lars Kristiansen:

- Vi følger med i den grønne omstilling og hvordan vi får implementeret intelligente løsninger. Udviklingen fortsætter jo hele tiden…

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Traditioner

Annonce