Annonce
Ugeavisen Bramming

Lokalråd efterlyser hurtigere resultater

Søen ved Nygårdsparken-Engsvinget forsynes med vand fra Høe bæk. På grund af det fine sommervejr over flere år er vandtilførslen begrænset. Derfor er det eneste søen lige nu mangler faktisk – vand. Men ellers blinker søen fint i sommersolen. Foto: Kirsten Enevoldsen
Lokalrådsformand Torben Kjær Andersen: Udlægget af nye erhvervs- og boligområder skal med i den kommende revision af kommuneplanen.

BRAMMING: Bramming Lokalråds fire faste pejlemærker for stationsbyens videre udvikling – erhvervslivets vilkår, bosætningen, skole- og uddannelsesforholdene samt borgernes rekreative muligheder – var igen i år dem, formanden, Torben Kjær Andersen, tog fat på i sin årsberetning.

- Lokalrådet vil gerne se hurtigere resultater, når den nu vedtagne strategiske udviklingsplan skal realiseres. Vi har endnu ikke fået udlagt nye erhvervs- eller boligudstykningsarealer, men de skal med i planlægningen i den kommende revision af kommuneplanen, fastslog formanden – og tilføjede, at initiativerne jo står i kø:

Private udstykningsplaner ved Nygårdsvej/Parkvej og ved gartneriarealerne langs Tværsigvej, lokalplanen for planteskolegrunden mellem Bakkevej og Gabelsvej og endelig ideerne om et aflastningscenter på Storegade/Vardevej.

Annonce

Bæredygtigt byggeri

- I forlængelse heraf har lokalrådet i øvrigt rettet henvendelse til de lokale ejendomsmæglere som led i arbejdet for at få udarbejdet en bæredygtighedsstrategi for byggeri i Bramming – et ”grønt spor”, oplyste Torben Kjær Andersen.

Han glædede sig i den forbindelse over, at vedligeholdelsen af byens grønne områder igen er ved at være oppe i gear – senest med projektet for Høe Bæk-systemet, så oprensningen af søen ved Nygårdsparken/Engparken kan suppleres med øget rekreativitet og økologisk indhold.

- Bramming Lokalråds vision om en grøn fritidsklynge som paraply over et net af vandreruter, Braminoen, er kommet på kommunens budget som et forprojekt koblet på nedlæggelsen af Grindstedbanen. Det er rigtig godt, sagde Torben Kjær Andersen.

Annonce

Skolerne er smertensbarnet

Til gengæld betegnede han skolevisionerne som ”stadig lidt af et smertensbarn”:

- Siden lokalrådet for år tilbage var med til at foreslå en grundlæggende analyse af de fysiske og pædagogiske rammer, er der gået corona og statslig frisætning i foretagendet.

-Det ligner lidt, at ”vi ta’r det som det kommer”, ”learning by doing” og ”de forhåndenværende søms princip”, mente lokalrådsformanden og føjede til, at ”selv om vi har en statsminister, der ikke ser håb som en strategi, kan det godt ligne situationen for Brammings skoler.

Til gengæld var Torben Kjær Andersen meget godt tilfreds med, at drømmen om en skaterbane har fundet vej til budgettets udviklingsområder:

- Og det udvikler sig lykkeligvis med hast. Der var stor interesse for den workshop for de unge, der for nylig blev holdt. Så måske bliver der ikke bare tale om en skaterbane, men om et helt aktivitetsområde i forbindelse med Kultur- og Fritidscentret og området øst for Bakkevej, lød det optimistisk fra Lokalrådsformanden.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

64-årig mand savnes: Muligvis set i Esbjerg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Niklas kom på podiet til VM

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Stadig to lejrskoler i skoleforløbet

Ugeavisen Bramming

140 tog på tur med MY'eren - og flere ture er på vej

Ugeavisen Bramming

Koncert bliver der på Nørretorv - også hvis det regner

Ugeavisen Bramming

Christian blev nr. 8 til VM

Ugeavisen Bramming

Dansk og amerikansk musik spiller op på Nørretorv

Ugeavisen Bramming

Lille, fine Carla fandt sokken

Ugeavisen Bramming

Fotopar åbner galleri i St. Darum

Ugeavisen Bramming

Lunds El er kommet godt fra start

Ugeavisen Bramming

Kun ét år mere: Bramming skal have ny formand

Ugeavisen Bramming

Lokalråd efterlyser hurtigere resultater

Ugeavisen Bramming

Som i et eventyr

Ugeavisen Bramming

Ridderkors til fem byrådsmedlemmer

Ugeavisen Bramming

Gram Slot er fyldt med mysterier og andet godt

Ugeavisen Bramming

Masser af plads lige midt i naturen og med egen sø

Ugeavisen Bramming

Nu også læber og eyeliner

Ugeavisen Bramming

Sommer med sol, sjov og aktiviteter

Ugeavisen Bramming

Jørgen har travlt med hækklipningen

Ugeavisen Bramming

Pludselig ringede Erik Gundersen: Nu er 13-årig udtaget til VM

Ugeavisen Bramming

Sommer-udflugt til Blokhus

Ugeavisen Bramming

Corona-alarmen afblæst

Ugeavisen Bramming

August bygger bro mellem Kina og Bramming

Annonce