Annonce
Ugeavisen Bramming

Lokalråd og HHI søger fælles fodslaw om Rema 1000-placering

Der er jo en voldsom interesse i at få en Rema 1000 til byen, siger lokalrådsformanmd Jørgen Holberg. Arkivfoto: Kirsten Enevoldsen
Hvor skal en kommende Rema 1000 ligge i Bramming? I det spørgsmål arbejder Lokalrådet og Bramming HHI nu sammen.
Annonce

Bramming: Planerne om en eventuel kommende Rema 1000-butik i Bramming – og ikke mindst dens placering, er en ting, som længe har optaget de handlende i Bramming. Hidtil har Bramming Handels-, Håndværker og Industriforening, HHI, været taget med på rod, men nu er også Bramming Lokalråd kommet med på banen. Således har HHI og Lokalrådet holdt fælles møder i ugen op til jul, for at finde en fælles holdning til spørgsmålet. Lokalrådet har også holdt møde med det projektudviklingsfirma, som er hyret af Rema 1000 til at finde en god placering af en ny butik i Bramming.

- Jeg er begyndt at få henvendelser fra borgere, og jeg kan se på Facebook, at det er noget, som optager befolkninger her i Bramming meget, siger Jørgen Holberg, der er formand for Lokalrådet.

- Vi arbejder på at finde fælles fodslaw mellem HHI og Lokalrådet, og det fortsætter vi på i det nye år, siger Torben Edens, der er formand for Bramming HHI.

Der er jo en voldsom interesse i at få en Rema 1000 til byen.

Jørgen Holberg, lokalrådsformand

Annonce

Detailhandel reguleres i lokalplan

Problemet er, at Rema 1000 gerne vil bygge en ny butik uden for midtbyen, men at den eksisterende lokalplan, vedtaget i 2015, ikke tillader detailhandel uden for midtbyen i Bramming.

- Der er jo en voldsom interesse i at få en Rema 1000 til byen. Et argument er, at dem der vil købe ind i Rema 1000 så ikke længere behøver køre uden for byen, for at gøre det. Og et andet argument er, at vi kan tiltrække handel til byen, siger Jørgen Holberg.

Projektudviklingsfirmaet har oplyst til HHI og Lokalrådet, at Rema 1000 ønsker at placere en eventuel kommende butik ved Kirkebrovej, nord for byen. Så vil den komme til at ligge lige godt for trafikken til og fra motorvejen – både dem, der kommer fra byen via Gabelsvej og dem, der kommer kørende fra industriområdet på Industrivej. Men det tillader lokalplanen ikke. En placering nord for byen er heller ikke central for de planlagte nye beboelsesområder i byens østlige udkant, sådan som det er planlagt i den netop vedtagne masterplan for Bramming.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce