Annonce
Ugeavisen Bramming

Louise og Peter siger stop på Endrup Kro

Efteråret sænker sig over Endrup Kro. 1. december står ejerne uden forpagtere. For Peter og Louise er der også trist stemning over at skulle forlade stedet, som de har gjort så meget ved og holder så meget af: Men der er ikke andet at gøre, siger de. Foto: Kirsten Enevoldsen
Den idylliske kro nord for Bramming står efter fire år igen uden forpagtere fra 1. december.
Annonce

ENDRUP: Omkostningerne for familien blev for høje. Louise Sihm Kloster, der i snart fire år sammen med Peter Marczak har forpagtet Endrup Kro, har måttet træffe en – med egne ord ”tung beslutning”:

- Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da Peter og jeg kunne åbne her. Jeg har da også været rigtig glad for stedet, som vi har fået sat hyggeligt i stand både ude og inde. MEN: Der er ikke tilstrækkelig omsætning til, at det kan bære en fast ledende medarbejder. Derfor har jeg været nødt til at opsige kontrakten. Jeg er ærgerlig over det, men det er umuligt at blive ved med at arbejde med dårlig samvittighed over for familien hjemme i Oksbøl.

Daniel er nu fire et-halvt og Andreas to år. Og selv om hendes mand tager et stort ryk derhjemme, så kan hun ikke dag efter dag – weekend efter weekend - byde dem, at hun aldrig ved, om hun kan holde fri eller bliver nødt til med kort varsel at køre mod Endrup.

Annonce

Løbet er kørt

Med Louises opsigelse stod kokken Peter Marczak alene med forpagtningen. Hvad nu? Han elsker sit køkken i Endrup med udsigt over engene og fuglefløjt fra oven – Peter er svoren fugle-entusiast - og han havde ingen lyst til at slukke for gryderne.

- Jeg var – og er – ked af det, men jeg bliver nødt til at erkende: Løbet er kørt!

Peter, hvis mad er legendarisk – både på kroen og ”ud af huset” – gik i tænkeboks. Han forhandlede med kroens ejere, Samlingsstedet Endrup. Han var en tur i banken, og flere løsningsmodeller blev analyseret og vurderet.

- Resultatet er altså, at jeg ikke tør binde an med det. 1. december må også jeg erkende, at løbet er kørt. Jeg ved ikke, hvad der så byder sig, og jeg håber virkelig meget, at de selskaber, der står i ordrebogen, finder en acceptabel løsning, siger Peter – og tilføjer, at han er klar ved telefonen, hvis han kan gi’ en hånd i en akut situation, eller hvis der på anden vis ”dukker noget op”.

Annonce

Fire dejlige år

For både Louise og Peter er det vigtigt at få udtrykt, at de har været glade for den gamle, idylliske kro og har mødt mange, tilfredse kunder, som nu må finde andre udveje.

- Og vi kontakter alle vores aftalte kunder for personligt at informere om situationen og hjælpe dem så godt vi kan, siger de – med et blik i ordrebogen, hvor især forårets konfirmationer og andre familiære højtider skærer dem i øjnene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce