Annonce
Ugeavisen Bramming

Møbler og den kristne tro har præget Esther og Ejners liv

Esther og Ejner Mathiesen fra Bramming kan torsdag den 4. november fejre diamantbryllup. Foto: Martin Wilde
Når Esther og Ejner Mathiesen torsdag den 4. november kan fejre diamantbryllup, kan de se tilbage på et liv rigt på oplevelser.

Bramming: Han var to år, da han kom til Bramming, 84-årige Ejner Mathiesen. Det var i 1939 – året hvor Anden Verdenskrig brød ud. Bramming har – med en del afstikkere – siden været stedet, han har levet sit liv. De seneste 60 år sammen med Esther, som boede på en gård ved Endrup.

- Jeg havde en kammerat, der kom en del på den gård i Endrup. Så en dag tog han mig med, fortæller Ejner Mathiesen, mens han sidder ved spisebordet i parrets byhus i Bramming. Her læser han også dagligt avisen, for det er vigtigt at holde sig orienteret om, hvad der sker lokalt – og hvordan det går med EfB’s fodboldhold. Øjnene er dog ikke, hvad de har været, efter han fik en blodprop, så avisen læses med hjælp fra en lup, men ellers klarer diamantbrudeparret sig.

- Jeg kom i lære som møbelpolstrer hos N. A. Jørgensens Luksusmøbelfabrik, kort før jeg fyldte 14 år. Jeg fik 12,89 i løn om ugen. Jeg betalte 10 kroner hjemme, to kroner på afdrag på en cykel og resten brugte jeg på biografbilletter henne i Kosmorama. For 89 øre kunne der blive til to gange i biografen og lidt slik. Da jeg var 18 år og udlært tjente jeg så fem kroner i timen.

Annonce

Jylland og Fyn

Ejner Mathiesen fortæller om, hvordan han som nyudlært rejste rundt og arbejdede som møbelpolstrer i både Lemvig, Aalborg og Århus, inden han mødte Esther. De blev gift og boede i Bramming, hvor Ejner Mathiesen var med, da møbelfabrikken Brammin flyttede til den nye fabrik på Vardevej, hvor senere kræmmermarkedet flyttede ind.

- I 1984 flyttede vi til Fyn, hvor vi sammen med flere andre startede Trio-Line i Aarup. Der var vi i 11 år, så flyttede vi tilbage igen til Bramming, fortæller Ejner Mathiesen.

- Vi levede et vældigt rigt liv på Fyn med et stort hus og vi inviterede mange gæster, husker Esther Mathiesen.

Annonce

Tro

Men penge er ikke alt. Esther og Ejner Mathiesen bekender sig som troende kristne, og Ejner har været medlem af Frelsens Hær, siden han var 18.

- Jeg var kirkesanger i Vilslev fra 1961 til 1984. Og jeg var medarbejder i søndagsskolen i 15 år. Jeg var også med i Bramming Revyen, som dengang foregik på Kikkenborg, hvor der nu er apotek. Og så kom jeg med Frelsens Hær ud på plejehjem og ældrecentre, hvor jeg spillede harmonika, fortæller Ejner Mathiesen, der ikke længere har sin harmonika, men i stedet spiller på klaver.

Esther klarede hjemmet og de tre børn. I 10 år arbejdede hun også som dagplejer og så har familien i en periode haft plejebørn boende.

Annonce

Bramming rundt

Diamantbrudeparret har boet flere steder i Bramming, blandt andet i Mæglergade, Møllegade og Kirkegade, men de seneste otte år i huset på Kirkestien.

- Her vil vi blive, så længe vor Herre vil. Vi går ture to gange om dagen, man skal jo holde sig i gang, som Ejner Mathiesen siger og fortsætter:

- Vi ville ellers have forbigået diamantbrylluppet stille og roligt.

Men sådan går det ikke. På dagen, torsdag den 4. november, bliver diamantbrudeparret fejret med en brunch på Blichers Kro af 25 af de nærmeste vener. Og søndag kommer børn og børnebørn hjem til Bramming: Bente, som er leder af en institution i Sorø. Ole, som er læge og professor i Køge. Og Steen, som er tømrermester i Græsted. Så skal diamantbrylluppet fejres på Postgården.

Diamantbryllup

Diamantbryllup fejres, når et ægtepar har været gift i 60 år.

Hvert år er der cirka 4000 par, som kan fejre diamantbryllup i Danmark.

Diamantbrudepar modtager som regel en hilsen med en lykønskning fra Dronningen. Det er den kommune, som diamantbrudeparret bor i, der giver hoffet besked om, at et ægtepar kan fejre diamantbryllup.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

XL 1000 BPI-puder til Røde Kors

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

60 flethjerter gør Hunderup juleklar

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Det har du ikke set før: Et hæklet juletræ lyser op ved Baghuset

Ugeavisen Bramming

Så kom julen til Darum

Ugeavisen Bramming

Pakke-december på Solgården

Ugeavisen Bramming

Hvad er det: Komplementær hormonterapeut åbner egen klinik

Ugeavisen Bramming

Jytte flytter frisørstolen til Vejrup

Ugeavisen Bramming

Alt ved de gamle efter valget: I vores lokale bestyrelse har vi en snak om fornyelse

Ugeavisen Bramming

Marken med minderne gror til

Ugeavisen Bramming

Miklo og Matthæus var med til at vække julemanden

Ugeavisen Bramming

Trehjuleren var hovedperson

Ugeavisen Bramming

Kogte mad og vaskede tøj i vand fra Sneum å

Ugeavisen Bramming

Øllerne overhaler bilerne hos Verner i Vejrup

Ugeavisen Bramming

Dejlig musik!

Ugeavisen Bramming

EM-trøjerne var et kæmpehit

Ugeavisen Bramming

En berømt cykelrytter, en gangsterboss og nisser: Børnescenen har premiere på De vilde Ris

Ugeavisen Bramming

Karina prøver at masseproducere hendes enkle engle

Ugeavisen Bramming

Danmarks største nulevende jazznavn spiller i Bramming: Jesper Thilo giver torsdag aften prøver på sin humor og saxofon

Ugeavisen Bramming

Nisser huserer på banegården

Ugeavisen Bramming

5. klasse på Egekratskolen var bedst til at skabe bevægelse med teknologi

Ugeavisen Bramming

Mettes femte salon ligger i Bramming

Ugeavisen Bramming

”Nyt og gammelt” men alt er unikt

Ugeavisen Bramming

De personlige stemmetal

Annonce