Annonce
Ugeavisen Bramming

Mads er både en succesfuld direktør for firma i vækst og en rigtig livsnyder

Mads har succes som erhvervsleder for en rigtig vækstvirksomhed, men han er også en rigtig livsnyder. Privatfoto
Mads Kirkegaard er en succesfuld erhvervsmand, men han er også et socialt menneske, som prioriterer fritiden og far-rollen højt.

Bramming/Ribe: Mads Kirkegaard er direktør for en af kommunens mest succesfyldte vækst virksomheder, PolyTech, der har hovedsæde i Bramming.

Derfor skulle man tro, at alt i hans liv handlede om arbejde. Men det er langt fra tilfældet. Privat kalder han sig nemlig for et uformelt menneske og en livsnyder, der gerne vil bruge sin tid og livet på den bedste måde.

Selv om der naturligt er meget arbejde, når man er direktør, opfatter Mads opgaven som far som det vigtigste.

Annonce

- Det er klart, at jeg selvfølgelig arbejder meget, men jeg går meget op i at være til stede, når børnene er hos mig. Jeg vil gerne have noget godt ud af weekenderne og hverdagsaftenerne, og jeg kan godt lide udendørsaktiviteter - uden at jeg dog på nogen måde er typen, der sover i shelter eller laver bål i haven. Jeg sætter pris på god mad, og mine børn har fået en alder, hvor de også glæder sig, når jeg åbner en god flaske vin, og jeg er nok det, man kalder en rigtig livsnyder. Jeg vil gerne lave noget sammen med mine børn og deres venner, og jeg købte sidste år en båd, og jeg fornemmer, at vi alle er vilde med en tur på vandet, siger Mads Kirkegaard.

Netop oplevelserne i båden er noget som både Mads og børnene er blevet vilde med. Han har haft et certifikat i mange år, men det var en pludselig indskydelse i foråret, der fik ham til at investere i en båd.

Mads Kirkegaard købte en båd sidste år, og det giver ham masser af gode oplevelser sammen med børnene og deres venner. Privatfoto

- Oplevelserne i båden er blevet et kæmpehit, og jeg kan mærke, at hvis jeg spørger børnene, om de vil spille Matador, er der ingen der har tid – men hvis jeg inviterer dem og vennerne på en tur på vandet, har de alle pludselig tid. Når vi er på båden, er vi alle tæt på og nærværende, og der sker noget helt særligt, når vi er på vandet. Det er ikke altid, jeg har en plan for, hvor vi skal sejle hen, men det er heller ikke så vigtig. Det er nok bare at sejle ud og kaste anker. Det er jo også fedt bare at sidde på båden i havnen, og det er jo vores form for sommerhus.

Holder kroppen i gang

Han er også typen, der holder kroppen i gang, og han har flere gange cyklet til Paris med Team Rynkeby, og begejstringen for at cykle har siden holdt ved.

- Jeg er blevet bedre til at få motion ind i hverdagen, og jeg har oplevet, at det giver masser af energi, når jeg tømmer resurserne, mens jeg cykler eller løber. Men igen er det sociale rigtig vigtig for mig. Så jeg vil hellere cykle en tur sammen med en flok end løbe en tur alene. Jeg prøver at passe de mange aktiviteter ind i hverdagen, så jeg ikke laver så meget i de uger, hvor børnene er hos mig. Jeg forsøger også at inspirere mine børn til at være aktive, og jeg håber, at jeg kan få min yngste søn med til at spille padel, når banerne åbner ved Ribe Fritidscenter.

- Mine forældre brugte ikke meget tid på at bevæge sig, men min generation har opdaget, hvor vigtig det er, og det skal mine børn også lære.

Annonce

Et erhvervseventyr

Mads Kirkegaard lægger ikke skjul på, at han sagtens kan finde på at tage computeren frem om aftenen efter en cykeltur. Og så står der arbejde på skærmen.

- Det giver energi at løbe en tur, og det sker da også jævnligt, at jeg tjekker mails efter en tur og så er det for at arbejde. Det er som om, at arbejde og fritid indimellem smelter sammen, og jeg har været så heldig at være en del af en rejse med PolyTech, og det giver jo også gode oplevelser.

Han har stået i spidsen for firmaet fra, der var 35 ansatte til, der i dag er 900 og heraf 450 ansatte i afdelingen i Bramming.

- Det har været en arbejdsmæssigt ekstrem interessant, spændende og meget tidskrævende rejse, vi har været på med PolyTech. Det har været et privilegie at få lov til at være en del af den rejse, vi har skabt vækst, og det er klart, at det har været sjovt, at der har været så meget fremdrift i virksomheden.

Annonce

De ser muligheder

Der er en meget uformel tone i virksomheden, og sammen med en meget flad organisation har det skabt kulturen i virksomheden.

- Vi har været gode til at se muligheder, og vi har ageret opportunistisk, og jeg tror slet ikke, at vi har levet ud fra devisen om ”skomager bliv ved din læst”. Jeg har været heldig og dygtig til at omgive mig med de rigtige mennesker, og jeg mærker, at vi alle er vilde med at være en del af PolyTech.


Når jeg går på arbejde, tror jeg, at jeg har det ligesom en glad skolelærer, der står foran glade skoleelever, der elsker at gå i skole. Vi har 25 forskellige nationaliteter ansat alene i virksomheden i Bramming, og det er fra de ekstremt højtuddannede til andre med 9. klasse, men jeg har respekt for alle.

Nads Kirkegaard


Han er vild med at være med til at gøre en forskel i virksomheden, der er i udvikling.

- Når jeg går på arbejde, tror jeg, at jeg har det ligesom en glad skolelærer, der står foran glade skoleelever, der elsker at gå i skole. Vi har 25 forskellige nationaliteter ansat alene i virksomheden i Bramming, og det er fra de ekstremt højtuddannede til andre med 9. klasse, men jeg har respekt for alle.

- Jeg ved ikke noget bedre end at sætte mig hos de timelønnede til en julefrokost og mærke stemningen. Jeg tror, at der er folk, som synes, at jeg nogle gange er for meget mig selv, når jeg er på arbejde. Men jeg kan ikke tage en facade på, for vi er uformelle på PolyTech, og det kan medarbejderne lide. Vi kalder en spade for en spade, men vi er også ordentlige, og der er plads til, at vi kan have det sjovt og være seriøse, siger han.

Mads lægger stor vægt på, at hvis medarbejderne skal bruge mange timer på virksomheden skal de ikke være tappet for energi, når de kommer hjem.

Kort om Mads Kirkegaard

Mads Kirkegaard er 47 år. Han har tre børn fra tidligere forhold, og pt er han single.

Han er uddannet værktøjsmager og maskiningeniør. Han er født i Roskilde, opvokset i Tønder, har læst i Horsens, men han har boet i Ribe siden 2006.

Han har været direktør på PolyTech siden 2006, og virksomheden har under hans ledelse vokset fra 35 medarbejdere til flere end 900 og afdelinger i Bramming, Tyskland, USA, Mexico og Kina.

PolyTech er underleverandør til vindmøllebranchen, og det handler primært om kompenenter som får vingerne til at holde længere.

- Jeg kan bedre lide, at vi omsætter energi til fremdrift i stedet for, at vi sætter en politisk agenda.

Annonce

De skarpe og korte

Giv mig tre ord der beskriver dig selv?

- Uformel, humoristisk og seriøs

Hvad er din største drøm?

- Jeg drømmer om at bruge tiden, jeg har, på en måde, så jeg får det bedste ud af livet. Og det er både på arbejde og privat.

Hvad er du god til?

- Jeg er god til hyggeligt og socialt samvær, og det har jeg virkelig savnet i det seneste år.

Hvad er din største last?

- Søde sager.

Hvad kan du bedst lide ved at bo i Ribe?

- Jeg har nok ikke den kærlighed for Ribe som mange indfødte har. Ribe er ikke så stor, men byen har de samme kvaliteter, som byer der er meget større. Ribe er tæt på, at have de samme kvaliteter som Esbjerg, og det gør byen attraktiv.

Hvis vi to skal bruge resten af eftermiddagen sammen, hvad skal vi så lave?

- Jeg er opvokset i Tønder, og jeg er derfor kommet meget på Rømø, men jeg vil gerne blive bedre til at forstå Fanø, og det bliver din opgave at hjælpe mig med det, og indvie mig i øens særlige kvaliteter. Det skal inkludere en middag, så du skal finde en god restaurant, hvor vi kan bruge tiden på at snakke om alt muligt.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Skechers sponsorerer Taekwondo klubben

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Hvem bliver den første på Jægervænget

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Til 20 års jubilæum for Ejners sten

Ugeavisen Bramming

Forsamlingshus har god udlejning

Ugeavisen Bramming

Postorkestret spiller i foyeren

Ugeavisen Bramming

Op i gear

Ugeavisen Bramming

Landsbyparken indviet med maner

Ugeavisen Bramming

Idéforum med på messe i Hunderup

Ugeavisen Bramming

Stephanie er ene pige på værkstedet

Ugeavisen Bramming

Bæredygtighed på revy-menuen

Ugeavisen Bramming

Astrid har en snegl som kæledyr

Ugeavisen Bramming

Første projekt på frisatte skoler: Dyrskue samler elever på tværs af klasser

Ugeavisen Bramming

Aleksander Malerfirma er årets håndværker - igen

Ugeavisen Bramming

Jubelbrøl da politikerne gav de unge en håndsrækning: Afsætter 2,3 mio. kroner til ny skaterpark

Ugeavisen Bramming

Det vidste du ikke om Kurt Cramer: Bilforhandleren elsker at lade vinden og bølgerne styre kursen

Ugeavisen Bramming

Talentet fra Lille Darum er både nordisk og dansk mester: Anna er en guldpige

Ugeavisen Bramming

I forsamlingshuset kan de noget med ål

Ugeavisen Bramming

To friske piger fra Hunderup indsamlede kr. 2.950 kroner

Ugeavisen Bramming

Alle mand af hus til aktivitetsdagen

Ugeavisen Bramming

Fitnesscenter åbnede lørdag - men der manglede noget

Ugeavisen Bramming

Egnsmuseet i fuld gang igen

Ugeavisen Bramming

Dannis plan er at bygge en ny, stor lagerhal: Samme kærlighed til Skoda som til Porsche

Ugeavisen Bramming

40 år med el og en rivende udvikling

Annonce