Annonce
Ugeavisen Bramming

Minder fra Bramming dengang

- Jeg elskede at komme ind til Mogensen: duften af tobak og alt det, som fyldte hylderne, skriver Rose Marie Pedersen i denne klumme. Billedet her er fra Rogar Mogensens butik. Fra venstre ses J. H. Nielsen, Jørgen Mathiesen og Rogar Mogensen selv med cigar i munden. Foto venligst udlånt af Bramming Byhistoriske Arkiv

Jeg er glad for at være vokset op i Bramming i 1970’erne og 80’erne. Da jeg var ung, var der masser af sjov og ballade, og sjovt nok tiltrak det mig meget. Men Bramming var en by, jeg følte mig tryg i.

Da jeg var et stort barn, var det spændende at komme op i Brammings butikker og bede om klistermærker for 27 gang. Jeg er sikker på, nogle godt kan huske de irriterende klistermærkeunger, og hvis man så fik et klistermærke, man ikke havde, så var dagen reddet. Det tror jeg næppe er muligt i dag. Og det lyder nok klicheagtigt, men det var for mit vedkommende de små ting i hverdagen, der gjorde mig glad.

Pengene var jo også små, ikke at forglemme 80’ernes kriser. Der skulle spares, og det mærkede vi meget hjemme. Der var mad på bordet, tøj på kroppen og vi blev ikke involveret i alle de voksnes problemer og udfordringer, og det var godt. Men vi savnede at blive udfordret på almen viden derhjemme. I skolen kunne jeg ikke koncentrere mig, så derfor var jeg på pletten, når der var sjov i gaden.

Jeg elskede at komme ind til Mogensen: duften af tobak og alt det, som fyldte hylderne. Citykiosken, hvor man skulle vælge slik for fem kroner: to af dem, fire af dem og så videre. Ingen corona-problemer dengang, der blev taget slik op med de bare fingre.

Hotel Kikkenborg var et godt sted at spise, de var gode til at lave mormor mad. Jeg synes, det var rigtig ærgerligt, Hotel Kikkenborg ikke kunne overleve. Ligeså Sommerlyst.

Udendørs svømmebassin - hvem har ikke tilbragt de fleste somre der? For vi, som ikke skulle på ferie, der var Bramming Svømmebad feriestedet. Man tog først hjem, når sulten indtraf, og øjnene var røde af klor. Det var mit andet hjem på et tidspunkt.

Bramming var meget mere by og industri engang. Jeg ved, at der arbejdes hårdt på det i dag, men så snart der er noget, der ikke kan fås i Brammings butikker, drøner man til Esbjerg, og ja, så kan man måske lige så godt klare resten af indkøbene der, desværre. Men jo vi bør være bedre til at støtte Brammings butikker.

Tænk vi havde Lunds boligudstyr, sikken et udvalg? Det var Brammings svar på Jysk. Og Høy Kristensen, legebutikken, som Inge Høy Kristensen stod for. Der har jeg tilbragt mange timer. Og deres Isenkram manglede da ej heller noget, alt fra søm til vaser.

Vi havde sågar en brugskunstbutik, der hvor politiet holder til i dag. Og en barnevognsfabrik tilbage i 50’erne. Og meget, meget mere, men så gammel er jeg jo ikke.

Boghandel Schack med duften af læder og alle de fine andre ting, der også var at finde. Som viskelæder i mange afskygninger og dufte.

Fru Hejbøl var en skøn dame, der solgte lingeri og meget andet. Jeg har utallige gange været der med min farmor. Der var så stuvende fuld af farmor-trusser og håndklæder i butikken, at man næsten ikke kunne komme rundt. Men fru Hejbøl vidste, hvor hendes ting var. Og hold da op, de kunne snakke.

Jeg bliver lige nødt til at takke skolen, for i 80’erne at skifte det brune indpakningslignende tisafvisende toiletpapir rulle 00 ud, ”som sikkert blev opfundet i 1500-tallet”.

Jeg tror, at når man kommer til en vis alder, bliver interessen for fortiden pludselig udfordrende og spændende. Og så dukker der mange minder op. Det giver en god debat. Et sted, man kan hente hjælp omkring Bramming by, er på Facebook gruppen ”Bramming Billeder”. For dem, som ikke kender den, kan jeg opfordre til at blive medlem. And take a walk down Memory Lane.

Billeder strækker sig helt tilbage fra slut 1800-tallet og frem til 90’erne. Måske du har nogle billeder i gemmerne, som kan bidrage med endnu flere minder. Bramming producerede også flotte postkort, som også er præsenteret i gruppen.


Jeg elskede at komme ind til Mogensen: duften af tobak og alt det, som fyldte hylderne. Citykiosken, hvor man skulle vælge slik for fem kroner: to af dem, fire af dem og så videre. Ingen corona-problemer dengang, der blev taget slik op med de bare fingre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

I skovens dybe stille ro

Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Annonce